Zanto er en rigtig glad Berner på 45 kg og 22 mdr. Hvis man kan sige at en hund kan smile, så er det en meget fin beskrivelse af Zanto. Vi tror aldrig han slipper af med sin hvalpe væremåde som er så charmerende og går lige i hjertet på en. Han er en puttehund der elsker at nusse og kramme.

Zanto er ligesom de fleste andre Bernere en vogter. Han samler sin familie, når man er ude med ham og han gør det flot, med advarsels vov og indhentning.

Han elsker børn og har jo været vant til 3 stk.+ det løse siden han var hvalp. Han er en god vagthund og man er ikke i tvivl når der er gæster på grunden. Men han kunne ikke drømme om at gøre nogen fortræd, for han har altid været overbevist om, at alle kommer kun for at besøge ham.

Han kan vel sige at det meste af hans vagt instinkt har han i munden og her hos os er han også blevet gode venner med postbuddet. Men man føler sig alligevel tryg, når han er der til at tage imod, hvis der skulle komme ubudne gæster.

Som sagt så elsker han at være ude og komme ud på gåtur og gerne flere gange om dagen. På gåtur befinder han sig bedst uden snor på, idet han trækker i linen. Vi er dog sikre på at det hænger sammen med hans vogter natur og han kan godt gå pænt når han lige har fået lov at brænde noget krudt af. Han er helt renlig og han er god til at "fortælle" hvad han skal.

Han har gået til hvalpemotivation 1 sæson og alm. hundetræning 1 sæson og vi synes han er disciplineret ret flot. Når det så er sagt er det altid en god ide at have nogle gode godbidder med på tur, for Zanto kan købes med mad og han er klog og lærenem.

Han har fra helt lille været vant til mange hundemøder både hos hvalpetræf hos dyrlægen (som han i øvrigt ikke er bange for), til hundetræning, samt legestue hos Jan Vestergaard. Han elsker at "hilse på" andre hunde, men han er også en typisk hanhund hvad angår temperament og drifter og kan godt blive vred, når andre hanhunde er på krigsstien.

Han er jo som sagt en udehund og elsker at spille fodbold og frisbee. Han er vant til at være hjemme ca. 5 timer ad gangen og er lykkelig og glad når vi kommer hjem til ham igen. Det værste han ved, er at blive børstet især på benene. Når han skal i bad bliver han helt rolig og stille og glæder sig til at han kan komme ud igen. Føntørreren har han vænnet sig til.