Kennel Vanilla Pride's

Nyheder

Tilbage

Glædelig Jul og Godt Nytår fra Kennel Vanilla Pride!

 

31/12-10

Så er der billeder af totterne. De har fået navnene Tiana og Naveen.

Tiana:

Naveen:

Fælles:

 

 

30/12-10 -Senere

Karla og Cassanova er blevet forældre til en pige på 60 gram som ser sort ud, og en dreng på 52 gram som ser lidt lysere ud. 2 smukke unger! Jeg vil prøve at se om jeg kan få taget nogle billeder i morgen af dem. Nu kalder mit arbejde..suk...

30/12-10

Hvor er det vildt. Jeg troede aldrig at jeg skulle opleve dette... Karla min chinchilla hun som er drægtig  er gået i fødsel. Min beregning på forventet fødsel holdte stik. Da jeg vågnede i morges sad hun inde i huset, det har hun gjort så meget her på det sidste, så jeg kiggede bare lige ind for at se om der var kommet babyer i løbet af natten, men næh nej. Noget tid efter kiggede jeg ind til hende igen, og der giver Karla pludselig en slags skrig fra sig, derefter strækker hun sig lidt frem, og presser bagparten lidt ned. Godt nok har jeg aldrig set en chinchilla fødsel før, men jeg var ikke i tvivl om at det var en ve. Nu skulle jeg bestemt ikke gå nogen steder hen, så jeg trak gardinet lidt fra (der var meget mørkt, og da jeg ikke vil forstyrre med lys, ja så blev det bare til lidt lys fra vinduet). Derefter var hun jævnligt nede og kigge i den anden ende, og fik med jævne mellemrum veer.

Den første unge kom kl. 09.45, Karla spiste moderkagen, og så skulle den nusses. Så faldt der ro på hende. Kl. 10.34 kom unge nr. 2. De ser begge sorte ud, så det bliver spændende at kigge nærmere på dem! Jeg ved ikke om der er flere i hende. Nu får hun noget tid, og så ser jeg om der kommer flere. Når jeg syntes at kan se at der ikke kommer flere, så bliver hun lige mærket efter ;-)

 

 

27/12-10

Den bedste julegave!

26/12-10

Vi har modtaget lidt billeder:

 

 

Chili (Star Girl):

  

Chili med gaven fra mor Vanilla :-)

 

25/12-10

Hip hip hurra.... I dag har Helene fødselsdag! Kæmpe stort tillykke med de 23 år kære søster/datter. Vi håber du får en rigtig dejlig dag, og ikke er alt for træt i armen af at pakke gaver op :-)

24/12-10

 

Vi vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul!

Vi håber i får en fantastisk aften, og nogle hyggelige juledage, pas nu godt på bamserne! :0)

 

19/12-10

Julehilsen fra smukke Zanto (Memory Lane):

 

 

17/12-10

Dumme dumme mig, nu kom jeg i tanke om hvad jeg havde glemt, jeg har jo fået en masse billeder fra lille Buster, som bestemt også skal deles her!

Buster (Not Alone):

 

Det blik... ja jeg smelter hver gang!!!

Louise... stå nu op!!! Nå så vasker jeg bare lige dine øre, det har min mor selv lært mig ;-)

  

  

  

 

 

16/12-10

Jeg ved godt det er ved at være noget tid siden der er blevet opdateret hjemmeside, men det skyldes simpelthen at jeg også skal passe mit arbejde... hmm... :-)

Der er sket en del siden sidst. Jeg har modtaget en masse herlige billeder af de smukkeste hvalpe. Balder og Zanto (Bubblewrap og Memory Lane) har haft legedate, vi var desværre ikke med, men det forlyder at de rigtig har hygget sig og at deres forældre har stået og betragtet og er blevet enige om at de begge har skønt Vanilla temperament, hvilket bestemt ikke kan være bedre!

Vi har haft besøg af Buster (Not Alone) og hans søde familie. De kom på julevisit, og skulle lige vise smuksakken frem. Han blev bedste venner med Saphira, og gensynsglæden var der bestemt også med Faster Athene og Mor Vanilla. Da jeg desværre var på arbejde var jeg ikke med derhjemme, men Buster og familie var så søde at komme ud i butikken og hilse på så jeg også kunne se Buster. Jeg må nok lige sige jeg blev overrasket, nøøøj hvor er han altså lækker! Buster har altid haft det der hjertesmelter blik, og jeg må sige at det virkede endnu engang. Som altid blev jeg helt blød i knæene, og sikke dejlig rolig han er, jeg var klar til at snuppe ham med hjem igen, men det ville de underligt nok ikke gå med til... hmm... Jo Asger ville gerne hvis de så måtte låne Athene med hjem, hun er simpelthen blevet bedste venner med Asger, Louise og Astrid... det forlyder at Athene og Asger rigtig har siddet og krammet :-). Nå men jeg kan ikke undvære Athene, så de måtte tage Buster med hjem igen :-)

I går var Saphira og jeg til afslutning på vores hvalpehold. Det foregik ude på mit arbejde hvor Maxi Zoo simpelthen gav lækre æbleskiver, gløgg og varm kakao... mums... Først trænede vi. Vi skulle igennem en bane der var blevet sat op. Der skulle vi bla. lave lineføring, stå, slalom imellem skåle med lækre godbidder så det samtidig også var nej øvelse (hmm... det var Saphira ikke så god til...hihi), indkald, fri ved fod og tricks. Og ikke nok med at vi skulle igennem alle de ting, ja så var det også på tid... Vi var 8-9 stykker, og sørme om Saphira ikke endte på en 3. plads. Det var da super flot klaret når man tænker på at alle de andre er dobbelt så gammel som hende. Det var det hold jeg også gik på med Buster, så de andre har jo haft mange flere træningsgange end Saphira, men på trods af det er hun super sej til træning. Hun har den skønneste kontakt, og med den, ja så er næsten alt indlæring en leg :-) Vi vandt en  lækker juledåse med skønne guffer i!

Jeg har sikkert glemt at fortælle en masse, men det kommer nok hen af vejen ;-)

Her får i nogle skønne billeder:

Sille (Surfer Babe):

 

Zanto (Memory Lane):

    

Zanto og Balder (Memory Lane og Bubblewrap):

 

  

 

Rico (Falling In Love):

  

 

6/12-10

Jeg har modtaget nogle skønne billeder fra Sille (Surfer Babe). Det hovede er da bare ikke til at stå for!

 

 

Tusind tak Helle for de skønne billeder af smukke Sille. Vi glæder os rigtig meget til at se hende i Nyborg!

5/12-10

Den årlige Lady Xiera julegåtur... Endnu en fantastisk julehygge dag med sne beklædt landskab, æbleskiver, varm kakao, boller og grillede pølser! Imens Far, Helene og jeg var med på gåtur med Athene, var mor hjemme i hundehuset sammen med Saphira og hendes søskende. De er for små endnu til at komme med på den lange tur, så de hyggede sig hjemme i varmen. Vanilla kunne desværre ikke komme med da hun er i løbetid. Jeg må godt nok indrømme at jeg savnede hende, og det samme gjorde Athene bestemt også. Men har man ikke Vanilla at rende med, ja så tager man det næstbedste... Vera, Vanillas søster :-)

 

 

Athene

 

 

 

 

Athene forrest og Zikka bagerst

Fam. Lady Xiera's julegåtur 2010

 

 

 

Morfar/Bernerfar Tommy grillede pølser...

 

 

                                                                                                                  Yakee

 

...........................

Snork...

 

 

2/12-10

I december måned hører der julekalender til. Og tøserne har selvfølgelig hver deres...

Først skal de lige pakkes ud...

  

Vanilla

  

Saphira

  

Athene

  

Lotte

 

 

1/12-10

 

December åh december...

 

Endelig blev det 1. december :0) Det er den hyggeligste måned på året, så skal der hygges, bages, pyntes og...arbejdes... Ja sådan er det jo desværre når man står i butik. Men heldigvis bliver der stadig masser af tid til at gøre alt det hyggelige :-) Og det bedste ved december er da julekalender... hihi... ja jeg bliver ALDRIG for gammel til at se julekalender!

På skrivende tidspunkt daler sneen igen ned, ih findes der noget mere hyggeligt? Både hundene og jeg elsker det.

 

 

29/11-10

Hundene og jeg gik ud og legede i sneen i dag. Det kom der mange gode billeder ud af, her er nogen af de mange billeder det blev taget, nogen er bedre end andre, men så er motivet super godt ;-)

  

  

  

  

  

Vanilla kan også være i Saphiras seng...

  

  

  

  

  

Til vores kære hvalpekøbere, i er meget velkomne til at sende mig billeder af bamserne i dette forrygende berner-vejr!

 

 

28/11-10

Vi har i dag været til nytårstræning med Saphira nede ved mormor Pia. Brormand Yakee og søster Iluna var også med. Der blev tændt for nytårs lydene, og imens rendte hvalpene rundt og legede. De var overhovedet ikke påvirket af alt larmen... næh nej, det var da meget mere interessant at banke sine søskende, eller som Saphira gjorde- gik rundt og charmede sig til en masse godbidder :-)

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

 

 

26/11-10

Sneen er rigtig kommet til Århus. Tøserne ELSKER sne, og Saphira syntes også at det er herligt... ih sikke noget sjovt hvidt noget de har smidt ude på min græsplæne :-)

  

  

  

  

 

21/11-10

Sikke en dejlig dag i går. Juleudstilling i Strib, årets sidste! 4 af vores skønne McFly hvalpe var meldt til. De var alle så seje i ringen, det var simpelthen så flot klaret både af de 2 og 4 benede! Memory Lane og Star Girl fik Lovende. Little Joanna som vi var så heldige at have lånt fik Særdeles Lovende og blev 3.vinder. Falling In Love fik også Særdeles Lovende og sørme om han ikke blev 1.vinder!!!! Hvor er det vildt, det havde vi OVERHOVEDET ikke regnet med. Hvor var det bare en fed oplevelse at "vores" lille Falling In Love går ind og vinder babyklasse hanner, endnu engang KÆMPE tillykke til Heidi og Carsten!!!

Carsten, Heidi og Falling In Love

Jeg var så heldig at igen få fornøjelsen af at udstille Rika og Shelly. Rika fik Excellent, og blev desværre ikke placeret, hun røg ud som nr.5... øv øv... Shelly som er mor til vores Saphira gik i ringen i "badedragt" og hængepatter. Hun så forbløffende godt ud når man tænker på at hun lige har sagt farvel til 9 babyer i sidste uge. Det blev til en Very Good.

Rika

Saphira var også med, hun charmede alt og alle der kom forbi på hendes vej. Vi havde lavet en babykravlegård som Saphira og Alou var i. En lille dreng kom hen og spurgte om han måtte snakke med hundene, og selvfølgelig måtte han det. I stedet for at sidde udenfor indhegningen fik han lov til at sætte sig op til dem, og ja der sad han så sådan set næsten hele dagen. En meget velopdraget dreng der hver gang han kom hen spurgte han pænt om han måtte gå ind til dem. Saphira og Alou syntes det var vildt hyggeligt, og han lagde sig sågar også ned ved siden af dem når de sov :-)

   

Alou, Saphira og drengen.

Imens vi var i Strib havde jeg også chinchillaer til udstilling på sjælland. Dorthe havde været så sød at tage dem med for mig, så vi stod op før en hvis mand får sko på, og så kørte vi til fyn for at aflevere Chanel, Laha og Jack.  Jeg havde ikke de store forventninger til udstillingen, da jeg ikke rigtig syntes at det sand jeg pt. bruger har den rigtige effekt. Og samtidig så har Laha lige været i brunst, så hende og Jack ser forfærdelig ud i pelsen. Men sådan er det jo, og jeg havde meldt til og betalt, så de kunne ligeså godt komme afsted, og få hvad de kunne få. Chanel fik 83 point og blev nr. 6 ud af 9 dyr. Laha fik 87 point og blev nr. 3 ud af 9 dyr. Jack fik 89 point + Cert og blev nr. 2 ud af 6 dyr. Certifikat er fra 88 point, så det var tæt på med Laha, øv hvor er det træls når man kommer SÅ tæt på. Nå men nu prøver jeg at finde noget bedre sand, og så kommer vi stærkt tilbage til næste år i Hovborg! (Det var Jacks 2. cert, så nu mangler han kun et for at blive Dansk Champion, det bliver også det sværeste at få tror jeg på!)

 Alt i alt en rigtig god dag! Tusind tak til i skønne hvalpekøbere, hvor var det bare super fedt at se vores guldklumper igen! Dejligt at se at de alle har det så godt, og bliver elsket så højt, det varmer vores hjerter! 

Stemnings billeder:

    

    

    

    

    

    

 

16/11-10

Prinsesse Saphira har i dag været til hendes første ringtræning. Hun var bare super god, ikke en gang slog hun over i "galop", hun travede ligeså fint med. Stå går også rimelig godt, jeg er sikker på at hun snart kan det til UG :0)

Pludselig holdte de en kæmpe fest, musikken blev skruet op, og vi skulle løbe imens der blev klappet. Uha det var da godt nok noget mærkeligt noget, Saphira stoppede helt op, og stod bare og kiggede på de andre, imens de løb forbi. Men så stod vi da bare og kiggede lidt på de andre :-)

Vi havde desværre glemt kameraet derhjemme, så mors telefon måtte i brug. Det er ikke den bedste kvalitet, men det er bedre end ingenting ;-)

Jeg følger pænt med dig Louise :0)

Stå...dygtig stå!

Hej med dig Navaho!

Lille Saphira charmede det bedste hun har lært, og måtte også lige op til denne søde dame :0)

 

14/11-10

Her går det kanon godt. Saphira har rigtig fundet sig tilrette, det tog hende godt nok ikke mange minutter før hun følte sig hjemme. Hvor er det altså bare lækkert at det skal gå så nemt!

Vanilla er rigtig blevet pap-mor. Saphira tjekker jævnligt om mælkebaren er åbnet, men der må vi skuffe hende, der er lukket og slukket for flere måneder siden. Men søde Vanilla finder sig bare i det, hun står pænt stille imens at Saphira tjekker det ud, der er ingen sure miner, næh nej det er da bare helt okay :0)

Vanilla har simpelthen taget mor hatten på igen, og det syntes hun er så hyggeligt. Det eneste tidspunkt hvor Saphira bliver for meget for hende, er når hun bider sig fast i hendes pind (Vanillas hale), der må Vanilla lige markere at det syntes hun ikke er sjovt!

Athene og Saphira er også blevet rigtig gode venner, og hun kan skam også få tante Athene med på en leg engang imellem, ih hvor de syntes det er skægt :0)

Ellers så har prinsessen også været med ude på mit arbejde og hilse på. Nøøjjj!!! Sikke mange ting der er til mig, uhh... og prøv lige at se ALLE de kiks, og så lige i min højde, jeg må jo være kommet i himlen! Og hende der hun er da bare super sød, hun giver mig guf, kom dig må jeg heller følge efter... jo jo prinsessen charmede virkelig, og det er der jo ikke noget at sige til, hun er jo bare for dejlig!

Mig og min nye ven...

Ih hvorfor har i ikke åbnet for mælkebaren???

        

Det er altid godt at have nogen at putte sammen med.

 Det er hygge!

 

 

12/11-10

Så er prinsessen ankommet... Nu har vi godt nok også ventet meget længe! Athene og Vanilla har taget rigtig godt imod hende. Athene blev faktisk helt glad og stod og logrede med halen da hun hilste på hende, jubii en baby mere... Vanilla er allerede blevet papmor. Saphira har lige været henne og se om mælkebaren var åben, men det var den dog ikke mere... Og ellers så hygger og tumler Vanilla med hende, nøjagtig som hun gjorde med sine egne babyer. Hvor er det altså lækkert at de bare har accepteret hinanden så hurtigt. Lotte er sur som hun plejer, Saphira får besked, og sådan skal det være, Lotte skal jo meget gerne sætte sig i respekt så hun ikke bliver tacklet!

Som sagt, så er der lyserød for alle pengene :0)

Lidt billeder:

Mormor og Morfar med Saphira

 

 

 

 

 

 

   

 

11/11-10

Lidt billeder fra Buster (Not Alone):

    

    

Se flere her

 

Lidt billeder fra Viktor (Just My Luck):

 

Lidt billeder fra Kamille (All About You):

 

Vi vil gerne sige tusind tak for alle de skønne billeder vi modtager, hvor er det dejligt at se og høre hvordan de alle trives og har det rigtig godt!

 

9/11-10

Åh ha'... jeg har modtaget de skønneste billeder af lille Buster, men har simpelthen ikke haft tiden til at få dem redigeret og sat ind. Grunden ja den må jeg jo nok skyde over på mit arbejde, men jeg lover dig Astrid de skal nok komme på hjemmesiden! :0)

 


8/11-10

Må jeg præsentere... Saphira (Lady Xiera's Icolina)

    

På fredag flytter denne lille prinsesse ind, og vi glæder os! :-)

Prinsesse Saphira er en rigtig lille godte som er efter Lady Xiera's Shelly og Sapphire's Brisco.

Jeg har været forelsket i hende siden jeg så hende første gang, kærlighed ved første blik!

Jeg har købte ind til den store guldmedalje af lyserøde ting...(ikke at det nok kommer som noget chok for nogen) :0)

Du skal have et kys!

 

 

26/10-10

I dag er det Susannes fødselsdag hurra hurra hurraaa.... Ja så blev det mors tur, flaget er hejst og vi har sunget alt hvad vi overhovedet kunne :-)

Stort tillykke med fødselsdag søde mor/Susanne!

 

25/10-10

Bliver dette mon nogensinde til en Berner igen???

   

Lille Vanilla skal bestemt IKKE fryse! Så jeg har købt en frakke til hende :-)

 

 

21/10-10

I dag har vi rund fødselsdag herhjemme. Jeg- Louise fylder 20 år (heldigvis ses det ikke så meget...hihi). Jeg er blevet vækket med sang af min dejlige familie, og alle 4 hunde. Vanilla kravlede op til mig under dynen, og så hjalp hun med at pakke gaver op. Alou stod klar nedenfor sengen, og tog imod det papir som Vanilla smed ned til hende :0)

Dagens største overraskelse er at min dejlige søster har været så sød at tage fri fra hendes arbejde for at være hjemme hos mig på min fødselsdag, ellers skulle jeg nemlig være alene, og det syntes jeg bestemt ikke jeg havde lyst til, så jeg blev så glad da hun fortalte det, tusind tak Helene!

Jeg har modtaget det sødeste billede fra Sille (Surfer Babe):

Tillykke Louise

 

 

19/10-10

Vi vil gerne sige tusind tak for mails med billeder fra jer der har sendt, vi vil hurtigst mulig svare tilbage når tiden er til det, og jeg vil også få lagt billederne ud :-)

 

17/10-10

I dag har vi været nede og besøge Buster og hans familie i Bjert. Da vi jo har Alou på ferie, tænkte vi at det kunne være super godt for hende at komme på legebesøg. Jeg bagte en lille kage, og så drog vi ellers til Bjert. Da vi ankom stormede Buster ud, og han havde bestemt ikke glemt os, men straks da han opdagede at Alou var med, ja så havde han pludselig ikke tid til at sige hej til os andre.

De tumlede på græsset, og havde en kæmpe fest. Da vi havde været ude et stykke tid, gik vi ind og fik hyggelig formiddagskaffe og hjemmebagte boller...mums! Og imens tonsede babyerne rundt ude i haven, og Buster fik vist Alou alle de gode steder i hans have :0). Og Astrid hun oplevede en ny side af mig som hun ikke troede var der, nemlig at jeg kan bage kager. Hmm... forstår ikke helt hvor hun har det fra at jeg ikke ikke kan bage kage eller lave mad??? Nå men det ved du så nu :-)

Efter nogle rigtige hyggelige timer måtte vi vende snuden hjemad. Vi siger en stor tak til Astrid og familie! Vi har nu en skøn træt bamse, som ligger og fordøjer alle de nye indtryk som hun har fået på blot 2 dage. 

 

De finder os aldrig her i busken...

Så brormand, nu skal du have nogle bank :-)

Puha man bliver træt af alt den friske luft...

Spisetid! Buster har lært at spise på dug...

 

 

16/10-10

I dag har vi været på udstilling i Aars hvor jeg skulle udstille Rika. Lille Alou charmede alt hvad hun kunne, og alle hun kom forbi skulle lige ned og nusse lidt. Til sidst blev jeg nødt til at tage hende op, for ellers kom vi ikke videre :-) Hun fik en masse venner i løbet af hele dagen, både 2 og 4 benede. Hun er simpelthen så nem at have med i byen, hun tuller ligeså stille med, og hilser på alt og alle, logrer dejligt med halen. Da vi slog os ned, lagde hun sig pænt på tæppet sammen med hendes bamser og klov, og ja så hyggede hun sig gevaldigt.

Rika gik sørme ind og fik Excellent og blev 2. vinder i Juniorklasse. Det fejlede bestemt ikke noget for så skulle vi nemlig ind i bedste tæve. Kampen var hård, vi løb og stod alt hvad vi kunne, han plukkede godt ud i flokken, og pludselig stod vi blandt de 5 sidste, men så var det også slut. Rika blev 5. bedste tæve, ja det var da lidt surt at ryge ud så tæt på placering, men hun gjorde det virkelig godt, så man kan da ikke være andet end tilfreds, det var flot hun nåede så langt! Stort tillykke til Pia og Rika, hun var som altid en fornøjelse at løbe med, og jeg glæder mig allerede til næste gang!

Faroldemor og Faroldefar var også oppe og kigge. De havde Morfar Magnus med, så vi benyttede lejligheden til at få taget lidt billeder af Morfars første møde med et af hans børnebørn.

Vi løb og løb og løb og...

Er du virkelig min Morfar?

Morfar Magnus og barnebarn Alou.

Man bliver lidt træt når man er på udstilling...

Alou skulle lige op så hun også kunne se hvad der foregik i ringen.

 

 

 

 

14/10-10

Vi har fået feriebarn. Skønne Alou (Little Joanna) er flyttet "hjem" i en uge. Der var stor gensynsglæde mellem Vanilla og Alou da Anne kom med hende. Vanilla ELSKER sine babyer!!!!

Mor er den bedste i verden!

Nu skal du have nogle bank mor ;-)

Charmetrold :0)

 

 

 

9/9-10

Tilbagemelding fra Astrid forlyder at Buster har det rigtig godt, køreturen havde han taget rigtig flot, ingen piveri fra hans side, dygtig dreng! Da de kom hjem, gik han lige ind i huset, kiggede sig omkring præcis som om at der havde han da været før. Han hygger sig rigtig, og har været så dygtig at give lyd i nat når han skulle ud og tisse+ brumme. Astrid kan godt mærke hvor meget en Buster fylder, og kan slet ikke forstå at de har kunnet "leve" uden hund :-)

Hun syntes også ligesom os at han er ekstremt nem, så hun havde slet ikke regnet med at det ville gå så let. Katten kiggede lige ned på Buster, og så smuttede den :-)

Hvor er det barre dejligt at høre at det går godt, det er altså guld værd at have så gode hvalpekøbere, vi takker jer ALLE mange gange fordi i er så søde at melde tilbage engang imellem om hvordan det går, og vi takker især også for alle de skønne billeder vi modtager, dem kan vi ikke få for mange af :0)

Buster-drengen <3

 

8/10-10

Så kom den forfærdelige dag hvor lille Buster skulle rejse. Nu var det niende og sidste gang, og det var bestemt ikke nemmere af den grund. Han har virkelig sat nogle dybe spor med hans store dejlige poter, og vi har nydt at have ham den ekstra tid. Han var/er simpelthen så nem, gav besked om natten når han skulle ud, og ellers så charmede han bare dagen lang. Jeg nåede at lære ham at kysse (uden tænder), så det blev der gjort til den store guldmedalje, uha man kan bare ikke få nok af sådan nogle kysser og kram!

Astrid, Louise, Asger og Peder har været her hver uge, og vi har rigtig lært hinanden at kende, så vi er ikke i tvivl om at han får det rigtig godt, og vi skal bestemt også snart ned og besøge ham (Astrid, så er det min tur til at bage kage til jer!) :0)

 

Kan du nu opføre dig ordentlig min dreng!

Not Alone bor nu i Bjert ved Kolding og bliver kaldt Buster.

Fam. Thorsen, Buster og mor Vanilla. Vi kommer til at savne dig bettemand!

 

 

4/10-10

Jeg har fået billeder fra Just My Luck som nu hedder Viktor. Han er jo blevet lillebror endnu engang, og til at starte på skulle de to ældre drenge (8 år) lige kigge ham an, men det forlyder at de er ved at være rigtig glade for ham, og bliver han lige lidt for fræk, så får han også lige lidt opdragelse med på vejen.

Han har det rigtig godt, han bliver forkælet til den store guldmedalje, og hygger sig både i sengen og sofaen, det er et rigtig bernerliv han lever!

Viktor sammen med Oliver og Medoc.

 

 

1/10-10

I onsdags var Buster og jeg til hans første træning. Det gik rigtig godt, han er en dejlig dreng fuld af krudt, og vil bare snakke med ALLE (ligesom sin mor). Vi startede ud med hilse øvelse, hundene fik lov at hilse på hinanden, men uden at lege. Det gik rigtig fint, Buster hilste, og kun en enkelt gang var han lige ved at komme op i gear, for en af de andre hvalpe havde fået øje for Buster, og søgte hen mod ham hele tiden.

Lineføring det styrer han for vildt til, og det samme med kontakt. Kontakt sad lige i skabet, han fangede den med det samme, og så sad han ellers og kiggede op på mig med sine smukke øjne, han har virkelig arvet Vanillas træningsgen, skønt!

Hmmm.... Indkald gik knap så godt, jeg gjorde som jeg plejer, viser godbid, løber jublende og spjættende ud, sætter mig ned og kalder Buster... KOM! Og Buster kom ikke, nej han gik på visit ved naboen...hmm... Jeg har en ide' om at det er fordi at han ikke vil hedde Buster, kan det passe Astrid??? :0)

Little Joanna var også til træning i onsdags, hun går bare på et hold lidt senere, så derfor har vi desværre ingen billeder af hende. Men det var vidst også gået rigtig godt, og hun havde ligesom Buster elsket at snakke med ALLE de andre hunde. Ellers så var der stor gensynsglæde både fra hendes side, men bestemt også fra vores. Vanilla kørte helt op da hun så hende, ih min baby!!!! Og så gjorde det det jo heller ikke bedre at det var Vanillas første træning i 5 mdr. Hun har jo ikke været til træning siden før hun blev parret, så der var en masse indebrændt trænings energi :-)

Se flere billeder her

 

 

29/9-10

Hvor er det dog dejligt at være opdrætter. Der er ikke noget bedre end at åbne sin mail og læse alle de skønne mails der kommer fra vores hvalpe og deres nye forældre. Stort set alle har meldt tilbage at det går rigtig godt, de er gode til at komme og sige når de skal ud, og at de er enormt lærenemme. Det sidste forventede vi også lidt at de ville blive, Vanilla er jo en haj til at lære nye ting, hun skal ikke prøve øvelsen ret mange gange før hun har fanget den, og hvad skal vi så??? Nu vil jeg lære noget nyt!!!

Prøv lige at se her:

             

Sille (Surfer Babe) til sin første træning.                                   Vanilla til sin første træning.  

Der er flere billeder fra Silles første træning på hendes side her       

 

26/9-10

I går rejste Just My Luck, han bliver nu kaldt Viktor og har fået to berner bamser på 8 år til brødre. Han har som alle de andre taget det hele i stiv pote , og har allerede sovet både i sengen og på sofaen, han bliver rigtig forkælet! :0)

I dag rejste Little Joanna, hun bliver nu kaldt Arianna. Hun er allerede faldet godt til, og er blevet vild med Anne og Anders's buskbom, hun syntes den er super sjov, og hopper lige ombord i den med hovedet først...haha...

Det er bare så dejligt at høre hvordan alle hvalpene falder så hurtigt til i deres nye hjem. Vi er så taknemlige over at have fundet så søde familier til vores guldklumper, og hvor er det dejligt at få alle de gode tilbagemeldinger, tusind tak!

Nu har vi søde Not Alone tilbage. Han bliver lige 14 dage endnu ved os inden han flytter til sin nye familie i Bjert. De var her i dag for at besøge ham, og kom med dejlig kage... mums! Tusind tak for den Astrid :-)

På onsdag tager jeg til træning med Not Alone (som skal hedde Buster), jeg glæder mig rigtig meget til at skulle på hvalpehold, det er så skægt :0)

Just My Luck er flyttet til Svendborg.

 

Little Joanna er flyttet til Viby J.

 

 

24/9-10

Jeg har en klump i halsen hver gang jeg ser der er mail fra en af vores hvalpekøbere. Uhh... hvor er det spændende, og bang så springer de smukkeste billeder op i øjnene på mig.

I dag blev jeg endnu en gang forelsket. Der kom billeder fra Falling In Love (Rico). Hans nye mor og far er så søde at sende mig en sms engang imellem for lige at fortælle hvordan det går, men i dag kom der mail med billeder. Han er super dygtig, Rico kan både spille fodbold, sætte sko på plads (den plads han syntes de skal stå på), hjælpe med at samle blade (og sprede dem igen) og så har han sørme også en vandsten i sit nye hjem, heldige asen :-). Rico er en rigtig lille charme prins, og familien Folman/Frandsen er helt væk i den bette fyr.... dejligt!

Se flere billeder på hans side her :-)

 

23/9-10

Vi har modtaget lidt billeder fra nogen af hvalpene, og selvom at de alle bliver lagt ind på deres sider, så vil jeg også dele lidt af dem her :-)

Star Girl (Chili)

Surfer Babe (Sille)

 

Memory Lane (Zanto)

Jeg vil også dele lidt af en mail jeg fik fra Janne (Zanto):

Hej fam. Thorsen
 
Her i Tjørring går det rigtig godt.
Vi kan mærke at Zanto falder mere og mere til for hver dag der går. Vi
nyder virkelig at han er kommet ind i vores liv. Det går fantastisk
godt med renlighedstræningen, og han er bare så dygtig til at vise når
han skal ud.Det kan vi jo også takke jer for, med det store stykke
arbejde i har lavet.
Tirsdag var jeg (Janne) og Zanto til hundetræning. Nøj det var godt.
vi lærte de første grundlæggende øvelser,men det Zanto var bedst til,
var faktisk hjernegymnastikken. Og han fik også ros af instruktøren.
Der voksede vi lige 1/2 meter, for han var jo den yngste på holdet.
Øvelsen gik ud på at jeg skulle tage godbidder i den ene hånd og så
holde begge hænder frem mod Zanto. Han skulle så selv finde ud af, at
der blev udløst en godbid fra den ene hånd når han rørte den tomme
hånd med snuden.I kender sikkert øvelsen. Men wow han duperede......

 

Vi  har også gjort alt for at hjælpe dem på vej, de har fået lov til læse/ tisse på avisen Univers, og så med hjælp fra Vanillas trænings/indlærings gener, ja så kan det da ikke gå helt galt. Vi er MEGET stolte! :-) Og hvor er i seje!

Vi får kun gode tilbage meldinger, og det lyder til at alle er ved at have styr på renligheden. De er alle super gode til at sige til når de skal ud, hvor er det bare dejligt at høre. Hvor er det bare dejligt at være opdrætter når man får så gode tilbage meldinger, tusind tak skal i alle have!

 

 

 

21/9-10

Vi har i dag været til ringtræning med hvalpene. Arianna (Little Joanna) trænede med sammen med mig, og imens hyggede drengene sig. Det var rigtig god socialisering, og de fik hilst på en masse søde hunde. Arianna var super dygtig til at stå og løbe, jeg tror på at hun er ligeså lærenem som sin mor, der går ikke ret lang tid før hun har fanget hvad stå er!

Lidt stemnings billeder:

Not Alone var ikke helt tilfreds med at skulle i bagagerummet!

Arianna (Little Joanna).

Så er vi ankommet :-)

Arianna øver stå.

Dygtig stå!

Not Alone og Just My Luck fik sig en ny ven, han var skæg :0)

Just My Luck og Not Alone.

Så skal der mærkes.

Jeg kan også løbe pænt!

...

Drengene legede imens søster trænede.

 

 

20/9-10

Så blev det tid til at skønne Bubblewrap skulle rejse. Han bor nu ved Rune, Mette, Arthur og Anna Laura og bliver kaldt Balder. Tilbage melding lyder at det går rigtig godt, han er rigtig dygtig til at lave hvad han skal på græsset, og har indtil videre ikke lavet noget inde endnu, dygtig dreng! Rune glæder sig sådan til i aften hvor han skal sove sammen med Balder, og han kunne da heller ikke vente med at vise vidundert frem, så han har allerede været en tur med i supermarkedet :0).

I skal også have masser af held og lykke med på vejen. Vi  glæder os til at følge smuksakken, og modtage en masse billeder. 

 

 

19/9-10

I dag er Surfer Babe og Memory Lane rejst. Ja jeg kan kun sige snøft... og læs nyhed fra igår. Alle lyder til at have det rigtig godt, de tager det hele i stive poter, og der har kun været lidt piveri hist og pist. Det viser at vi har gjort vores arbejde ordentligt, og at de var klar til at rejse hjemmefra!  At vi savner dem ENORMT meget det tænker de heldigvis ikke på.

Pludselig på så kort tid er der blevet meget tomt herhjemme, vi har nu 4 stk. tilbage, og i morgen rejser Bubblewrap så pludselig er vi nede på 3. Det er meget underligt, men det er godt at det er fordelt over flere dage, så vi stille og roligt kan vænne os til det.

Vanilla tager det hele meget pænt, vi syntes at kunne mærke på hende at hun godt har opdaget at der mangler 5, men så er det godt at hun har de andre lidt endnu.

Billeder fra afrejse i dag:

Surfer Babe

Hun er flyttet til Hillerød og hedder i daglig tale Sille.

Memory Lane

Han er flyttet til Tjørring ved Herning, og hedder til daglig Zanto.

 

Jeg har lavet sider til hvalpene, så hver hvalp har deres egen side. Når jeg så modtager billeder, så kommer de ind på siden. Inde på siderne har jeg også lagt hver hvalpe sang ind som de er opkaldt efter.

 

 

18/9-10

Så kom dagen hvor de første 3 skulle rejse. Det har været svært at forberede sig mentalt til denne dag, og jeg tror aldrig man bliver klar til at give slip! Vores hjertebørn får nogle super gode hjem, og vi er så glade for at vi har været så fast besluttede og grundige i vores valg af hvem der nu måtte købe en af vores ni guldklumper. Vi er overbeviste om at vi har valgt de bedste familier til babyerne og vi glæder os MEGET til at modtage mails med billeder og høre hvordan det går :-)

Det har været en hård dag, især for mig (Louise). Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke kunne holde tårene tilbage. For hver hvalp der rejste, stod Niagara Falls pludselig ud af øjnene på mig. Men jeg må sige at det hjælper noget på det at vi får i hvert fald 3 af dem at se igen til november, hvor de skal have deres debut til udstillingen i Strib! 

Følgende rejste i dag:

All About You

Hun er flyttet til Skrydstrup og hedder i daglig tale Kamille.

Star Girl

Hun er flyttet til Charlottenlund og hedder i daglig tale Chili.

Falling In Love

Han er flyttet til Ishøj og hedder i daglig tale Rico.

 

Vi vil ønske jer alle lykke til med jeres lille nye guldklump, og vi vil glæde os til at følge dem!

Husk nu reglen: De skal kysses minimum 10 min HVER time! Det er de vant til her, og de skal jo have dækket deres store behov! :-)

 

17/9-10

Så er det blevet fredag og det er i dag vi skal have taget bænkebillede. Det skal nok blive fornøjeligt, Knud og Marian kommer og hjælper, de har Vanillas bror og bor også her i Åbyhøj, så de er dejligt tæt på, og Marian er så sød at tage hende søster med også, vi skal jo være nok til at styre 9 vildbasser :-)

Nu håber vi bare på at vejrguderne er med os, og giver os lidt sol i eftermiddag hvor det går løs. :0)

Imorgen rejser de 3 første, jeg tror stadig ikke det er gået helt op for mig at vi er så tæt på nu. Uha hvor bliver denne weekend en meget våd en af slagsen, vi står klar med tudekiks og kleenex! 

 

14/9-10

I dag var det tid til vaccination og sundhedstjek. Vi fyldte hele bilen op endnu engang, og kørte afsted. De er ganske dygtige til at køre i bil, men nu har de jo også nærmest fået det ind med modermælken, så det er jo en fordel ved alle de dyrlægebesøg hvor vi måtte tage hvalpene med så de ikke var alene hjemme :-)

Da vi ankom fik vi snore på alle bamserne, uha det er noget af et arbejde, for når man prøver at tage en ud, ja så kommer der altså 5! Men vi var heldigvis 4 mennesker i dag til at styre dem. Vi fyldte katte venteværelset op, og der gik ikke længe før de alle faldt omkuld. Steen fik dem ind en af gangen, og de blev tjekket grundigt. Først så nussede og kyssede de lige lidt, og så skulle de mærkes igennem. Alle var lige som de skal være, deres bid er korrekte og stenene er faldt ned ved drengene. De blev mærket, lyttet på, kigget øre, kigget øjne, mærket sten ved drengene, kigget tænder, mærket navler, vejet og vaccineret. Stor ros fra Steen, han syntes det er et rigtig fint kuld, og syntes vi har klaret det rigtig flot trods de små bumper der har været på vejen igennem de sidste 8 uger.

Det var endnu engang en fornøjelse at komme til dyrlæge, Steen har været en super støtte, og vi er så taknemlige over at han altid er så rolig og får alt til at lyde som om at: ork det er ikke så farligt, vi gør bare lige sådan og sådan og så går det hele igen :-) Der er ikke noget bedre end en dyrlæge man stoler 120% på!

 

 

13/9-10

Hvalpene har i dag været til Kiropraktor. Vi vil sikre os at de alle er tip top inden de rejser herfra, så derfor tog vi lige et smut forbi for at få den alle tjekket igennem. Uha i kan tro man får varmen når man skal rende frem og tilbage for at hente hvalpe. Vi tog først to hver, og derefter blev Mor (Susanne) oppe i venteværelset med hvalpene, og imens rendte jeg frem og tilbage med hvalpe. Da vi fik dem ind i konsultationen blev der lige tisset lidt på gulvet og så faldt de ellers alle omkuld. De tog det helt afslappet at være til dyrlæge, dygtige små berner bamser! Jakob fandt kun bitte små låsninger på dem. Han sagde at det er meget normalt for hvalpe, det stammer nemlig fra fødslen , så de blev lige sat på plads. Han syntes simpelthen det var så fedt at få dem ind i den alder, der er de nemlig stadig så bløde, fleksible og nemme at have  med at gøre.

Imorgen tager vi så til Steen Engermann på Århusdyrehospital, han skal sundhedstjekke og vaccinere dem. Så de får den helt store tur, og er tjekket helt igennem inden de rejser i weekenden. Det hårdeste arbejde med at få dem til dyrlæge er når de skal ind og ud af bilen. Når man putter en ind kommer der to ud, og så er de jo stadig så små, at de bare kravler under hegnet, så imorgen har vi alle fri til at få dem til sundhedtjek, for 9 bamser og 2 mennesker, så er man godt nok kommet på arbejde, og de har desværre ikke helt forstået bliv kommandoen :0)

 

      

(Little) Morfar Magnus                                             Little Joanna                   

Er det ikke vildt så meget Joanna ligner sin Morfar ?

 

12/9-10

Mcfly-kuldet 7 uger:

Bubblewrap

Not Alone

All About You

Star Girl

Memory Lane

Falling In Love

Surfer Babe

Little Joanna

Just My Luck

Se flere uge billeder her

 

 

10/9-10

Flere babyer hos Kennel Vanilla Pride, kig under Chinchilla Nyt :-)

 

OBS!

Der er nu kun 1 han og 1 tæve der mangler gode hjem. Hvalpene er ikke fordelt endnu.

9/9-10

Hvalpene har i dag mødt nogle meget mærkelige hunde. Moroldemor Pia kom nemlig forbi, og med sig havde hun smukke skønne Shelly, og hendes dejlige brittekillinger. Hvalpene lå og sov, og så kom mislingerne ud og løbe lidt i gården. Den eneste hvalpe der opdagede at de var ude var Memory Lane. Han gik forsigtigt hen og kiggede på de meget mærkelige hunde, og vupti så fandt han ud af at de poter der ellers ser så bløde ud, de har skjulte våben! Hverken Memory eller missen kom noget til. Og Memory, ja han var da ligeglad, så han ville da gerne snakke igen. De andre vågnede også lige op, men sådan nogle søde mislinger er ikke spændende nok til at de gad at lette sig fra deres skønhedssøvn :0)

 

 

En ven for livet!

8/9-10

Vores fastnet telefon virker igen :-)

Her går dagene alt for hurtigt, på søndag runder hvalpene jo 7 uger, og for os er der desværre ikke længe til de bliver 8 uger og flyver fra reden. Vi ved at alle vores søde hvalpekøbere tæller dagene, så for jer er dagene nok lange og der er længe til næste weekend.

Hvalpene har rigtig fået smag for ude-livet, de er bare ikke til at drive ind. Så til sidste må vi tage andre metoder i brug, vi griber en håndfuld babydog, og imens bliver der sagt: Kitte kitte kitte.... så kan de pludselig godt lette deres små numser. Andre gange bliver de båret ind, men så snart vi har fået en ind, ja så render der to ud igen. Så det ender med at vi hver gang tager 27 ind, også selvom at vi kun har 9 :-)

 

 

OBS!

En af hvalpene kom lige lidt for tæt på telefonstikket, så vores fastnet telefon er desværre ude af drift igen. Ring på Susannes mobil: 28 91 15 59

Vi har 1 han og 2 tæver der stadig mangler gode hjem. Hvalpene er ikke fordelt endnu.

 

5/4-10

Så kom Faroldefar og Faroldemor forbi. De var jo nødt til at se, kysse og kramme på deres oldebørn, og de var yderst tilfredse med dem. Faroldefar Karsten smed sig med det samme ned på fliserne, og vupti så var hans hovede væk, babyerne styrtede lige ombord i ham, og pludselig gik der hul på næsetippen, faroldefar er ikke sådan at slå ud, så blodet blev lige tørret væk og så var han ellers klar igen.

Lige for at forklare hvem faroldefar Karsten og faroldemor Janne er, så er det Vanillas farmor og farfar, de har nemlig Vanillas smukke og søde Far Magnus. Far Magnus, Onkel Albert og Onkel Emil var også med, men de måtte pænt blive i bilen. Tusind tak for besøget, det er altid en fornøjelse at være sammen med jer!

Hvor er Karsten henne?

Farfar du skal have et kys!

Faroldemor du trænger også til et mys!

Faroldefar og Star Girl

 

Jeg har lagt billeder fra hvalpedagen ind under berner arrangementer klik her for at komme til siden :-)

Senere i dag kommer der også uge billeder.

 

4/9-10

Jeg kan ligeså godt starte med at sige det, Vor Herre har berner! Vi har i dag holdt hvalpedag, og vejret var "strålende", bedre vejr kunne vi ikke have fået. Udover alle vores søde hvalpekøbere så kom far Morgan, farfar Jan, farmor Charlotte og Celina også. Vi lukkede hvalpene og Vanilla ind lidt, og imens fik Morgan lov til at rende krudtet af, hilse på alle og tjekke faciliteterne ud. Da Morgan havde fået hilst og kigget sig omkring, kom han i bilen igen, og ud kom hvalpene og Vanilla. Vi tror at kunne mærke på jer alle at i var godt tilfredse med de små, og vi sørgede for at alle blev kropsvisiteret inden de gik igen :0). Ej i må lige vente 2 uger endnu, før i får deres guldklump med hjem. Vi ser bestemt ikke frem til om 2 uger, men vi ved at de er længe ventet ved alle de søde familier, og vi er sikre på at de vil blive knuselsket til helt op over skyerne. Husk nu: hvalpene er vant til at blive kysset i 10 min. hver time!

Det var en rigtig hyggelig dag som vi aldrig vil glemme. Alle hyggede sig, og det samme gjorde hvalpene, ih hvor var der pludselig mange mennesker til at nusse, og det har resulteret i 9 meget trætte hvalpe her til aften, er der noget bedre? Måske der bliver sovet igennem i nat...hihi... Vanilla hyggede sig også, Simon var så sød at gå en lille tur med hende i haven, på med snoren og så gik det ellers derud ad. Vanilla fulgte pænt med, og da hun så pludselig skulle skide, ja så måtte Simon jo pænt vente på det, og imens der stod han og kiggede den anden vej, for han så da ingenting :0). Vi blev nødt til at prøve ham af, så mor greb en pose og spurgte om han ikke lige samlede op. Hmm... hvad? har hun skidt? haha... nå men han greb posen, og fik lige instrukser i hvordan han lige skulle gribe den an. Imens stod Janne og Lennart og holdte vejret, det havde de godt nok aldrig troet at han ville. Simon greb om lorten, men da den jo var varm og stor, syntes han nu alligevel at den var for "nybagt" så mor måtte tage over :-) Hatten af for Simon at han gjorde forsøget! Så skulle Vanilla på trimmebordet, Simon børstede og Vanilla nød det. Ham kunne vi godt bruge som Kennel-dreng, Vanilla fik en masse underuld af (utroligt så meget hun havde, når man tænker på at hun ser farlig ud og er uden pels!). Vi siger stor Tak til Simon for at han lige kunne hjælpe med at tynde lidt ud i skønne Vanilla.

Jeg laver en side under berner arrangementer hvor jeg ligger billederne fra dagen ind. Det bliver dog først imorgen :0)

Det var rigtig rart at se jer alle igen, og vi håber at i nød dagen ligeså meget som vi gjorde. Og kæmpe stor tak til Charlotte for at have bagt lækker kage.. mums!

 

 

29/8-10

Åh og ak, hvalpene bliver i dag 5 uger. Tænk at det er 5 uger siden de små pus kom til verden. Tiden er gået alt for stærkt, og gid vi dog kunne skrue tiden lidt tilbage ( bare ikke så langt som til hvor vi var på sutteflaske 6 gange i døgnet... hihi...). Nu er der kun 3 uger til de flytter, og vi kan næsten ikke holde ud at tænke på det, gid vi dog kunne beholde alle 9 stk. selv! Men så ved vi at der er nogen der bliver kede af det :-)

Nå men nu skal vi ikke tage sorgerne på forskud! De alle er simpelthen så skønne, de vokser, sover, leger, spiser og tæver deres mor. Jo der er liv og glade dage her i huset, og ih hvor vi nyder det.

Vi har taget uge billeder, de er alle lagt ind på hvalpenes side. Derudover blev der lige lidt hygge...nåhh... billeder, de kommer her:

All About You

Little Joanna

Memory Lane

Star Girl

Surfer Babe

 

27/8-10

Hvalpene har i dag været på telttur. Vores lille telt kom ud, og det syntes babyerne rigtig godt om. Little Joanna blev teltvogter :-)

  

 

26/8-10

Efter at hvalpene er begyndt at komme ud er det meget svært at holde dem inde. De elsker simpelthen at tumle udenfor. Vi tømmer endnu engang lige kameraet :-)

 

 

 

 

 

24/8-10

All About You fik lige lidt kvalitets lege tid med mor!

Så smuk den bette pige er!

Her sover vi to og to

NEJ! Dygtig nej :-) Nej øvelsen sidder allerede i skabet... hihi

 

23/8-10

Så blev der taget 4 ugers billeder. Se dem på hvalpenes side.

Hvalpene har prøvet deres halsbånd for første gang.

Stemnings billeder:

Faster Athene kan godt putte lidt med babyerne, men helst når kameraet er slukket :0)

Vi var heldige at få lidt billeder af det!

 

 

22/8-10- Senere

Grundet besøg hele dagen, har vi ikke nået at få taget uge billeder af hvalpene. De er trætte nu, og vi vælger at gøre det i morgen ;-)

22/8-10

Tiden går, og der er for lidt timer i et døgn! Jeg har haft så dårlig samvittighed over at jeg ikke har fået opdateret hjemmesiden. Hvalpene er som skrevet før jo kommet ind i stuen, det nyder vi rigtig meget. Det er så skønt at de har fået så meget plads at rende på, og man kan rigtig se hvor de elsker det. Tænderne er for længst kommet frem, og det mærker vi meget til... De er blevet til rigtige små hunde! Vi er begyndt at tage dem en eller to af gangen ud i køkkenet, så trisser de ellers rundt, og udforsker det hele. De alle virker meget selvstændige. Støvsugeren er overhovedet ikke farlig, næ nej det er da en sjov tingest  :-)

I dag har de været ude for første gang, vi satte kravlegården op i gården og lagde tæpper og legetøj, det var virkelig noget det syntes var fedt. Solen skinnede og det var bare så herligt. Vanilla kom ind til dem, og de hyggede sig.  Hvalpene bliver i dag 4 uger, og vi skal have taget uge billeder, de kommer senere.

Her kommer billeder fra dagen:

 

 

 

  

   

 

18/8-10

Hvalpene er flyttet fra hvalpekassen ind i kravlegården i stuen. Det er noget de alle nyder, nu er der dejligt meget plads til at løbe fra den ene ende til den anden. Vanilla blev lukket ind til dem, og hun lagde sig bare ned og hyggede sig. Man kan se på hende at hun er lykkelig over at hun igen kan være 100% sammen med dem alle. De har endnu ikke gjort tegn til at vil prøve at die ved hende, så vi tror det er et overstået kapitel. Det gør nu bestemt heller ikke noget, de alle stortrives og det samme gør Vanilla!

 

17/8-10- Senere

Stemningsbilleder fra morgenen:

Folk ankommer, og Athene blev utrolig glad for at se mormor Pia!

Der synges skøn sang :-)

Sølvbrudeparret, sikke et kønt syn!

    

Det var bedre :0)

Vores gave til mor og far ankommer.

De blev MEGET glade for gaven. Og mindre kort kunne ikke gøre det ;-)

Nu har vi 13 rigtige hunde!

 

 

17/8-10

17. august 1985

I dag er der sølvbryllup i huset. De unge mennesker på billedet har holdt sammen i 25 år og det fejrer vi med morgensang og masser af gæster.

Kæmpe Tillykke med dagen Mor og Far!

 

 

16/8-10

Lidt billeder fra dagen i dag:

Hvalp der lige har fået smatmad :0)

Så skal der vaskes!

Vanilla er en fantastisk mor!

 

15/8-10

Hvalpene har virkelig fået en på opleveren i dag. Vi startede ud med at de fik deres morgen mælk i hvalpeskålen, det er der ikke så meget nyt i. Bagefter kom fam. Lund Jensen som skulle se vidunderne, vi tror de var solgt til de små, drengene startede i hvert fald ud med at nej de skulle ikke op og sidde i kassen, for det var da godt nok lidt farligt at blive "overfaldet" af 9 bamser :-) Men det endte da med at da de skulle hjem, kunne de næsten ikke få Simon med hjem, han havde vovet sig op i kassen sammen med mig, og det var da næsten ikke til at komme derfra igen... haha... Elias og Janne fik også lige prøvet hvad det vil sige at de 9 bamser vi har her, de bliver til nogle rigtig kysse hunde :0) Der blev delt godt ud af dem i hvert fald!

Da de var kørt var det tid til at bamserne skulle have deres første måltid smatmad. De røg lige ombord i det, og ligesom med mælken ja så skulle der tages bad i det. Ak... 9 stk. smurt ind i smatmad! De hyggede sig rigtig, og syntes at det var bare lykken at de endelig fik "ordentlig" mad. Bagefter blev Vanilla sat til at vaske, men hun kunne overhovedet ikke komme i bund, så vi måtte sidde med klud og hjælpe til. Det hjalp ikke ret meget, så til sidst gav vi op, og de måtte op i vasken en af gangen og skylles. Jeg skyllede, Helene sad klar med håndklæde til at tørre, og mor sad med bloweren og så blev de ellers tørret. Jo jo... hvalpene er jo 3 uger i dag, og de har allerede oplevet bloweren som er en stor hunde-hårtørre som blæser varm luft ud så vandet bliver blæst ud af pelsen. Det tog de i stiv pote, og der var intet at mærke på dem, den var da bare helt i orden, og det var da bare så naturligt at blive blæst på af sådan en stor larmende tingest :0)

De har også fået deres første ormebehandling i dag, puha det smagte vidst ikke så godt. De alle rynkede på næsen, og så blev hovedet ellers rystet godt og grundigt.

Der er blevet taget 3 ugers billeder, de er på hvalpenes side.

Og her kommer lidt stemningsbilleder fra dagen:

Det er bare mums med smatmad!

Sådan ser det ud når bamserne spiser.

En våd baby :0)

Åh det er da dejligt det du har gang i!

Lad lige mig se på den ;-)

Det klør lige!

 

14/8-10

I dag har jeg- Louise og far været på udstilling i Vejen. Jeg skulle handle Morgan (Far til McFly-Kuldet), og det var jeg noget spændt på. Det gik rigtig godt, han var rigtig sød at have med i ringen, og vi fik lige nogle øjeblikke hvor der bare var den dejligste kontakt. Jeg må da indrømme at jeg blev lidt blød i knæerne da søde store Morgan sad og kiggede mig dybt ind i øjnene, og det bare var ham og jeg. Det blev til en Very Good (rød bånd= 1 præmie). Hmm... Ja ved godt at jeg havde sagt at vi også er tilfreds med rød, meeennn... lilla er nu sådan en pæn farve, tror måske at dommeren havde taget de forkerte briller på i dag, for Morgan var efter min mening bestemt til en lilla! Nå men jeg håber jeg får lov til at handle ham en anden gang, og så må jeg råde bod på det. Jeg siger i hvert fald tusind tak til Jan og Charlotte for at jeg fik den ære at løbe med Farmand, det var en sand fornøjelse! Og jeg fik prøvet hvad det vil sige at have hanhund, og være en slapsvans... haha... ja jeg må nok lige løfte lidt vægte inden næste gang... fnis! Morgan den dejlige dreng er så glad for hvalpe, så da han så en skulle han absolut der hen, det resulterede i at jeg hang efter snoren... hmm... der måtte vi lige tale om hvem der bestemte. Så gik der et lille stykke tid, og vupti så stod vi der igen, ja vi blev vidst ikke helt færdig, men så var det også slut! Louise måtte lige tale med store bogstaver. Stakkels Farfar Jan er desværre kommet til skade, rigtig god bedring med fingeren!

 

 Her er lidt billeder fra vores tur i ringen:  

Mens vi venter...

Det er sjovt at være i ringen med Louise :0)

 

 

 

13/8-10

I dag er der sket en masse. Hvalpene har for første gang fået lammefars blandet op med lidt modermælkserstatning. Nøøøj hvor de blev helt vilde da de fik smag for det :-) Det var bare et hit, og de spiste alle godt! Bagefter fik de lidt vand, men det var ikke rigtig noget de gad. De har også fået serveret deres mælk i hvalpeskålen i dag i stedet for flaskerne. Mælk skulle være så godt at tage bad i, så det gjorde de... haha... de hyggede sig til den store guldmedalje, og det samme gjorde vi! Bagefter slikkede de hinanden rene, og ellers så kom de ud til Mor Vanilla og fik en tur.

De sidste dage har de gået på aviser, da de simpelthen havde det for varmt på petbed. Vi har nu lagt petbed i igen, og ser hvordan de tager det. Little Joanna er den eneste der ikke helt er blevet dus med det at gå på benene. Vi tror det er lidt dovenskab, så vi træner med hende hver dag, og hun er allerede blevet bedre. Nu håber vi at det hjælper at der er kommet petbed i igen, så hun kan stå ordentlig fast ;-)

Vanilla var i går til tjek igen ved Steen, hun skulle have taget sting, og lige tjekkes en ekstra gang. Vanilla er erklæret rask, og fik at vide at det så rigtig godt ud! Det store hul er så godt som lukket, og nu skal det bare lige have lidt dage til at hele helt færdig, vi skal ikke rense på det mere. Hun er også færdig med antibiotikaen, og Steen sagde at hun må begynde at være sammen med hvalpene igen på mandag :-) Hun har sågar stadig lidt mælk i patterne, så hvis de vil die ved hende, må de også meget gerne det, så kommer der højst sandsynlig gang i mælkeproduktionen igen. Det var simpelthen så dejligt at få den besked, gud hvor var det en lettelse at få at vide hun er rask og snart må begynde at være sammen med babyerne igen, det er noget både vi og Vanilla og babyerne ser frem til! :0)

Her er lidt billeder fra dagen:

Mums, dejlig mælk!

Du trænger til et mys! Det er søskende kærlighed <3

 

11/8-10

Efter en rimelig travl dag er der endelig blevet tid til at opdatere nyhederne. Vi er blevet nødt til at tage petbed ud af hvalpekassen, da de simpelthen fik det for varmt. Så nu hygger de sig på aviserne, hvilket godt kan være en lidt svær udfordring at gå på, men helt klart meget bedre temperatur mæssigt, så bliver der så lagt en stribe petbed ned, som de så kan søge hen på hvis de føler for det, men de vælger nu alle at lægge sig på aviserne ;-)

De vokser jo godt, og bliver større for hver dag! Synet er blevet bedre, og hørelsen gætter vi på også er ved at være der. De kan sidde og kigge og pludselig så drøner de hen i armene på en, begynder de så at snakke, ja så snakker vi igen, og så tier de stille :-)

Hvor er det skønt at have hvalpe, selvom at det har været en noget hård start vi har fået, så nyder vi det alligevel. Der findes bare ikke noget bedre end at sidde nede ved dem, imens man bare betragter de små bamser der drøner rundt i kassen. Pludselig er der en der får øje på dig, og så kommer den lige op og bliver kysset lidt på! Ja som beskrevet under planlagte hvalpe, så bliver de nogle rigtig kysse og kramme hunde, det er 120% sikkert! :0)

Lidt billeder fra dagen der gik:

 

 

9/8-10

Så kom dagen hvor Vanilla skulle til tjek ved Steen. Først mødte vi den søde dyrlæge som også kommer i Maxi Zoo, han mærkede jo Victoria da hun lå inde i Chillis mave, så han skulle da lige høre hvordan det går med hende :-) Det er altså bare så fedt med sådan nogle dyrlæger, man kan virkelig mærke når de kan lide deres job, og husker deres forskellige patienter.

Da vi kom ind, var det første Steen sagde: I ser da rigtig godt ud, man kan da slet ikke se på jer, hvilket kæmpe arbejde i har :-). Haha... det var da dejligt at få at vide :0). Så fik vi Vanilla lagt ned, og han kiggede på operationssåret, hullerne og patterne. Det hele går efter planen og ser meget fint ud! Det store hul er ikke lukket helt endnu, så vi fortsætter på antibiotikaen indtil på torsdag. På torsdag skal hun ud og have taget sting, og så tjekker han lige op på hvor langt det hele er. Patterne er der stadig mælk i, så muligheden er der stadig at de kan komme til at hygge die ved hende, men intet er sikkert endnu, Vanilla skal være tip top rask og clean for antibiotika inden vi gør noget. Og kommer hvalpene ikke til at die ved hende igen, er det også bare helt iorden. Det hele går faktisk rigtig godt, og vi er kommet ind i en god rytme der hedder: hvalpene får mad, kommer over i tasken, når alle er færdige kommer de enkeltvis ned og bliver vasket ved Vanilla og så over i hvalpekassen igen. Vi er blevet nødt til at købe en stof taske(en af de store firkantede) til at lægge dem over i når de har fået mad, ellers ville det blive et mareridt hver gang de skulle spise, for hvem har nu ikke fået, og hvem er nu det? :-)

Vanilla overraskede os alle i dag, hun mødte for første gang en bette baby på 9 uger. Det første Vanilla gjorde var at gå hen og stikke snuden op til hende, og give hende et smækkys! Tiden efter havde hun bare øje på babyen hele tiden, hvor var det altså bare fantastisk at se. Vanilla var klar på at babyen bare blev her hos os, kom ned i kassen, og så skulle hun nok passe hende :0). Storebror Arthur på 3 år fik også uddelt kysser, han var lige i højden, så hvorfor ikke lige give ham et mys? ;0)  Det viser bare hvor dejlig Vanilla er, hun overrasker virkelig, og det er bare så dejligt at se, så bliver man varm indeni, og sådan skal det være! Det er da et fantastisk temperament!

Her er Little Joanna ude og hygge sammen med mor Vanilla.

 

8/8-10

I dag bliver bjørnene 2 uger. Det går godt nok stærkt, og hold op hvor der er sket meget med dem på bare en uge. Se selv på uge billederne på deres side: her

Alle har åbnet deres øjne, nogen mere end andre, men de er der ;-) De vokser rigtig godt, og er simpelthen SÅ lækre.

Vanilla har det også rigtig godt, hun har stadig et hul som ikke er lukket helt til, det er det store, men det er også godt på vej. Vi skal imorgen tidlig til kontrol ved Steen, spændende hvad han siger til det. Vanilla er stadig super-mom! Hun passer og plejer dem så godt hun kan, og klarer det bare kanon flot! Hun holder øje med de små, og ligger sig ellers her nede i hvalperummet og lytter. Når de har spist ligger hun klar med et håndklæde, hvorpå de bliver lagt ned til hende, og så får de ellers en tør numse :-)

I dag kom Farmor Charlotte og Farfar Jan på besøg, de skulle jo se børnebørnene, og vi fik opfattelsen at de var fuldt ud tilfredse med dem :-)  Farmor var i hvert fald klar på at tage dem med hjem :0) I er selvfølgelig velkomne til hver en tid! ;-)

Bubblewrap 2 uger.

All About You 2 uger.

Falling In Love 2 uger.

Just My Luck 2 uger.

Little Joanna 2 uger.

Memory Lane 2 uger.

Not Alone 2 uger.

Star Girl 2 uger.

Surfer Babe 2 uger.

 

 

 

6/8-10

Her er de små ved at åbne deres øjne. Falling In Love startede ud, og så har Alle About You, Not Alone og Surfer Babe gjort brormand kunsten efter.

Vanilla klarer situationen rigtig flot, hun er nu med nede og fodre babyerne, hun sidder pænt ved siden af imens de små spiser, engang imellem får de så lige et kys med på vejen, og ellers så er hun klar til at ordne deres mælkeskæg når de er færdige. Bagefter får hun lov til at slikke dem rene, hun nyder at kunne være med nede i hvalperummet igen! Vi har slået klappen i hvalpekassen op, så hun ikke kan komme ned til dem, men kan stå og følge med i hvad de laver.

Så skal der vaskes!

Jeg ligger lige her og lytter :-)

Man kan godt blive søvnig når man passer babyer!

Hej med dig.

Gud, ser du sådan ud??? :-)

 

 

3/8-10

I går fik vi Vanilla hjem. Sikke en gensyns glæde der var da hun kom ind og så os, glæden kom både fra hende og fra os! Selvom at det kun var 3 dage, så føltes det som en evighed, og nej hvor er det dejligt at have hende hjemme igen.
Arbejdet er blevet hårdere, Vanilla skal nemlig holdes øje med, da hun ikke må slikke i operationssåret eller i de nye huller der er kommet i de to andre patter der også er betændelse i :-(

Hun er blevet den gamle Vanilla igen, og så med mere indebrændt energi, men sådan er det jo når man pludselig bliver frisk og skal holdes i ro! Hullerne skal renses og holdes rene, det ser virkelig klamt ud, og gud hvor er det synd for hende! Patten hun fik opereret er fjernet helt, og det ser nu rigtig pænt ud. Steen fandt ud af at det flåd som hun havde fra skeden var den samme coli-bakterie, som den i patterne, så det vil sige at måden hun muligvis har fået betændelse i kirtlerne på, er fordi hun har slikket sig, hvor efter hun har slikket på patterne og så er bakterien kravlet ind den vej. Hun er på noget meget stærkt antibiotika som skal slå bakterien ihjel, og hvalpene må derfor ikke die hos hende.
Så hun holdes væk fra hvalperummet, for kommer hun derned, så hopper de lige ombord i hende! Vi tager så en enkelt hvalp ad gangen ud til hende, hvor hun så får lov at slikke dem rene, det er ligeså meget for at de får kontakten, og Vanilla ved at de stadig er her. Det har vi stor succes med, først var vi bange for at Vanilla ikke ville kunne forstå, at vi tager hvalpene igen, men hun er simpelthen så god, hun slikker dem, og når hun er færdig, så kigger hun på en for at sige: ja så er jeg klar til næste! :0)

Vi fik en krave med hjem, og selvfølgelig er den lyserød! Det får Århus dyrehospital lige en ekstra stjerne for ;-)

Vi skal til tjek ved Steen på mandag, så ser vi hvad han siger. Vi gør i hvert fald ALT hvad vi kan for at det hele går i den rigtige retning, og vi tror at antibiotikaen virker, hun har i hvert fald ikke rigtig haft noget flåd, og hullerne er ikke så betændte, så 7-9-13 vi tror at det hele nok skal blive godt igen! Vi har desværre bare været uheldige :-(

Hvalpene har det SUPER godt! De er ved at være rigtig store, og stort set alle er på benene og går nu. De er simpelthen så skønne, og vi er forelskede i dem ALLE 9! Nu går vi og venter spændt på hvornår de åbner deres øjne, det skulle de gerne begynde på de næste dage :0)

Vi er gået over til at de får flaske hver 5. time, de var simpelthen ikke sultne nok hver 4. time, og det passer også meget bedre med det andet, så har vi lige et lille fri rum, inden den står på skoldning af flasker og sutter, lave mælkeerstatning, fodre hvalpe, give Zoolac, ud til Vanilla og blive vasket, samle remoulade røve op, gøre flasker rene plus alt det andet! Jo vi har nok at se til ;-). Vi prøver på så vidt det er muligt at svare jer alle på jeres sms'er og mails, men da vi kun har 24 timer i et døgn, må i have tålmodighed med os, vi håber på at vi snart har lidt mere overskud, men pt. kører vi alle i døgndrift!

Jeg forsøger at opdatere hjemmesiden hver dag, og beklager hvis der skulle smutte en dag eller to!

Se jeg kan stå!

9 stk. smukke hvalpe!

1/8-10- Senere

Lidt flere billeder:

 

 

1/8-10

Opringning fra dyrlægen: Vanilla har det over alle forventninger rigtig godt, hun har i dag spist alt sin mad, og er også dygtig til at komme ud og tisse.

Åh ha... sikke en lettelse, i morgen må vi hente hende, åh hvor vi glæder os!!!!!  Hun er MEGET savnet!!!!!!

Lidt billeder fra hvalpekassen:

Bubblewrap bestiller ikke andet end at gå rundt :0)

 

 

31/7-10

Åh gud åh gud... I nat gik der hul på den MEGET betændte pat :-( Afsted det gik til Steen, og det var så slemt at han var nødt til at operere. Så han beholdte hende der ude, og hun skal blive der i hvert fald til mandag. Operationen gik godt, og det var godt vi var kommet så hurtigt. Han fandt en kæmpe byld i kirtlen, som der kunne have gjort Vanilla MEGET syg hvis der gik hul på den. Åh snøft hvor er det hårdt at hun ligger der ude nu, det er næsten ikke til at bære! Men bare hun bliver rask og får det godt igen, det er det eneste der betyder noget for os!

Hvalpene er her hjemme, og de bliver nu flasket op hver 4. time. De trives godt, og vi gør alt hvad vi kan for at lege mor!

Men åh hvor er det hårdt at se hende have så ondt, på trods af at hun virkelig kæmpede og bed meget smerte i sig! Nu håber vi på at hun får det godt igen, bliver rask og bliver sig selv igen! Han beholder hende til mandag  for at holde øje med at hun kommer sig. Det er meget svært at være tapper og holde gejsten oppe lige nu, alt gik som smurt, og pludselig ramler det hele. Vi håber og beder til at det vender snart, og alt bliver godt så vi rigtig kan nyde de små sammen med mor Vanilla! Tusind tak for de søde beskeder og tanker i har sendt, det varmer rigtig meget!

 

30/7-10

I dag har nogen af hvalpene taget deres første skridt! JA du læste rigtigt, hvalpene er kun 5 dage gamle, og nogen af dem har allerede fundet ud af at komme op på benene. Godt nok er der ikke helt styr på balancen endnu, men det er da lidt sejt det at de bare er oppe på benene og gå! De spæner afsted, og vupti så vælter de... haha...

Det er lidt svært at se på billedet, men den er helt oppe og gå :-)

 

Vanilla har i dag været til dyrlæge igen, hun har desværre fået betændelse i 3 af hendes mælkekirtler, så nu er hun på antibiotika, og samtidig er hvalpene og hende kommet på Zoolac, da antibiotikaen giver remoulade røve! Den ene pat er specielt meget slem, så vi håber på at det forsvinder igen. Hvalpene vil ikke tage dem, da de er for svære at få noget ud af. Stakkels Vanilla, hun har så ondt, før måtte vi tvinge hende ud af kassen, nu skal vi tvinge hende i op i kassen :-(

 

29/7-10

Lidt af dagens høst i billeder:

Bubblewrap

Er du en pat???

Nå så putter jeg mig bare lige ved dig :-)

Little Joanna

Little Joanna

Not Alone

Star Girl og...

 

Hihi... ja det er ikke så nemt igen at se på billeder hvem der er hvem, de ligner hinanden utrolig meget alle sammen, men det lykkes at kende nogen :-)

 

28/7-10- Senere

Vi prøvede at give Memory Lane lidt flaske her til aften, da han ikke rigtig havde taget så meget på, og så for at se om han ville tage flasken. Han snork sov da han kom op og ligge i dynen, efter 10 min. prøvede jeg at give ham flasken, men han sov bare videre, men pludselig gik det op for ham hvad han fik i munden, og så blev der godt nok suget til! Flasken blev tømt , og bagefter sov han videre... haha...

Memory Lane

Memory Lane fik lidt flaske.

Det er hygge!

 

 

28/7-10

Vanilla er så fantastisk! Hun er mor til den store guldmedalje, hun er et naturtalent! Fødslen gik jo som smurt, 12 timer så lå der 9 dejlige, raske og livlige bamser i kassen, Vanilla klarede det til ug, og der var ingen problem af nogen art.

Mandag måtte vi til dyrlæge med hende, hun ville pludselig ikke rejse sig, hun prøvede men kunne ikke. Afsted det gik, Vanilla blev båret ud i bilen, hvalpene blev pakket og så kørte vi med lynets hastighed ud til Steen, heldigvis tager det kun 15 min at køre der ud! Vi fik hende løftet ind på en båre der ude, og han mærkede og vred i hende, der var noget med det venstre forben. Han tog røntgen af både skulder og albue, men der var intet at se. Det viser sig så at hun har forvredet/forstuvet hendes fodled, og derfor har hun ikke villet rejse sig. Hvordan det er sket må guderne vide, hun har muligvis vredet forkert på foden under fødslen eller da hun var ude. Hun fik noget smertestillende, og så fik vi også piller med hjem. Heldigvis begyndte hun mandag aften at rejse sig, det gik stille fremad, og tirsdag morgen kunne hun igen gå! Sikke en lettelse, det var virkelig grimt at se, og der måtte også lige vandes lidt høns fra min side! Men Vanilla har det godt igen, halen logrer som den plejer, og hun er endda begyndt at gå lidt ud af kassen, bare for at lige få en lille pause engang imellem. Hun er SUPER-MOM!

Hvalpene tager stille og roligt på, nogen mere end andre, men så sørger vi for at holde dem til som ikke tager så meget på ;-)

Der er ingen tvivl om at det er de sødeste hvalpe der findes, vi nyder dem time for time, og gud hvor er det bare fantastisk at sidde og kigge på dem, og der findes ikke noget bedre end de skønne tilfredse lyde de kommer med når de ligger og ammer ved hende :-)

   

 

27/7-10

 

26/7-10

Så fik jeg lagt billeder ind af skønhederne, du kan se dem på deres egen side her !

Da Vanilla boede i Grindsted var hendes kende mærke at hun var skrå hvid bagpote. Efter jeg i nat har siddet og studeret hvalpene lidt, fandt jeg ud af at Surfer Babe, som der også har skrå hvid bagpoter, ikke kun ligner sin mor på det punkt, men at der er en meget stor lighed! Hun lå nemlig på ryggen, og pludselig så jeg at hun også har "svalehale" som vi kalder det på brystet, dvs. at hendes hvide på brystet er delt et lille stykke i to, så det går ned i spids. Vanilla har nøjagtig det samme, og ikke nok med det, så har hun også Vanilla aftegninger i hovedet, det er altså vildt!

Vanilla er en fantastisk mor, da jeg sad i nat og kiggede på hende med alle hendes babyer, måtte jeg lige knibe en lille tåre, jeg tror først at det gik rigtig op for mig der at det er virkelighed, hvalpene er her! :-)

Vinderne af vores gættekonkurrence er:

Mormor/Oldemor Pia                                                                                                                                                  Lene Falkenberg Rasmussen                                                                                                                                      Mona Rosenlund                                                                                                                                                           Oldemor Torill                                                                                                                                                              Flemming Christensen                                                                                                                                              Anette Kjems                                                                                                                                                             Sara Vesterager

Vi sender jeres præmie til jer, og dem af jer vi ser, der får i den der :-)

                                                                                                                                                                     

 

 

 

25/7-10- Senere

Storken er kommet:

Så er fødslen veloverstået. Vanilla var simpelthen en stjerne til det, 5 hanner og 4 tæver blev det til! Alle har utrolig pæn fødselsvægt, og hun klarede det bare så flot! Det tog ca. 12 timer.

Pia var så sød at køre herop og være fødselshjælper, det var vi utrolig glade for! Endnu engang tusind mange gange tak, Pia!

Ellers så ånder alt fred og idyl pt. Alt gik som smurt, og vi er bare så overrasket over hvor god Vanilla var til det! 9 smukke dejlige bamser, ih hvor er det altså bare vildt :-)

Billeder kommer senere... Men imens så kig ind på Vanilla Pride's McFly-Kuld og se deres fødselsvægt :-)

 

 

25/7-10

Lidt billeder fra fødslen som stadig er i gang. Indtil videre har vi 2 tæver og 2 hanner :0)

Vanilla har blokket op hele dagen i går, og endelig her til morgen gik fødslen i gang. Vanilla er simpelthen så dygtig, hun klarer det så flot! Nu venter vi på hvalp nr.5 skal melde sin ankomst!

 

 

Mormor Pia varmer hvalp, kan du finde den?

Dreng

Pige

 

 

24/7-10- Endnu senere

Mens vi venter:

Louises hund!

Det er nu hyggeligt at hygge i hvalpekassen!

 

 

24/7-10 -Senere

Nu er det jo første gang vi ser en fødsel helt fra start, så derfor er vi lidt i tvivl om hvornår det er en opblokning, men heldigvis har vi både Hvalpe på vej i baghånden og en rigtig stor hjælp er Vanillas mormor Pia! Vi mener at det er en opblokning Vanilla er i gang med, og som hun startede med imorges, hun roder rundt både i hvalpekassen, sengen, og haven. Hun halser konstant, og er i det hele taget urolig.  Hun vil stadig ikke have mad, men en kiks kan der dog godt ryge ned! Vi holder skarpt øje med hende, og tager fortsat temperatur, som der stadig er på 37.1 grad.

Det er altså ikke sjovt at være hvalborg mere!

Vanilla som er i gang med at bygge "rede" i sengen.

 

 

24/7-10

I dag fylder både Ruddy og Morgans mor Charlotte år. Vi har sikret os at vejret både er godt i Italien hvor Charlotte er, og i Åbyhøj hvor vi bor :0)

Vanillas temperatur er her til morgen på 37.1. Da jeg vågnede lå hun oppe i hvalpekassen, det er første gang hun selv er gået der op. Hun ville ingen morgenmad have, og ellers så roder hun rundt i deres seng inde i soveværelset, en pude har allerede måtte lade livet! Vi holder godt øje, og tager jævnligt temperatur!

 

 

23/7-10

Vanilla er i dag på 60. dagen, og måler 93 cm. ved maven og 103 cm. ved ribbenene. Jeg vil gætte på at hun er langt over de 50 kg.

Det er godt at der ikke er så længe til de kommer ud, hun er simpelthen blevet så stor og tyk at hun ingenting kan mere. Ellers så tager vi temperatur hele tiden, jeg er heldigvis hjemme ved hende døgnet rundt nu, så den bliver taget jævnligt ;-)

Hun er blevet så god til det at få taget temperatur, så snart hun ser jeg tager det frem, så lægger hun sig pænt ned, og så kan jeg ellers bare tage den, så får hun selvfølgelig en lille kiks bagefter :0)

 

 

 

22/7-10

En ægte Berner sang!

 

 

21/7-10

Vanilla og jeg er flyttet ned i hvalperummet. Det er blevet super hyggeligt, og hun skal jo vænne sig til at være der nede. Dynen og puden blev redt med lyserødt betræk så det passer ind  :0) Og hvalpekassen er blevet redt så vi nu er helt klar til fødslen!

Søndag fik jeg lov til at male en lyserød berner på tapetet, så hvalperummet er klargjort til mindste detalje ;-)

Vi er også begyndt at tage temperatur på Vanilla, så vi kan følge med i hvad der sker. Og ellers så måler hun i dag 90 cm. om maven og 99 cm. om ribbenene. I mandags vejede vi hende igen, og der vejede hun 49,3 kg. Så hun har taget 10 kg på indtil videre!

 

 

 

 

17/7-10

Babyerne er lidt hårde ved Vanilla i dag, de er vældig aktive og ruller rundt der inde, og søde Vanilla sætter sig ned, piver lidt imens hun kigger på mavsen. Godt at de snart kommer ud!

Ja der er jo ikke så meget at sige, andet end at vi bare skal vente nu :0)

Så kan vi fordrive ventetiden lidt med nogle billeder:

Lidt svært at se på billedet, men Vanilla er bredere end Athene ;-)

 

Så skulle der grilles, og hvem sidder placeret samme sted på ALLE billederne?

Ih far, nu skal jeg nok lige holde øje om du taber noget!

Hmm... tror du han taber noget til os?

Arh far, kom nu!

 

Vanillas tykke mave:

 

 

 

 

15/7-10

Min kære søster havde lagt en seddel til mig i morges hvorpå der stod: Tænk lige over den her: Va(ni)lla!

Skynd dig nu Louise, jeg kan altså ikke stå mere!

Åh det var dejligt at komme ned og ligge :-)

 

14/7-10

Ja så kom endelig den store dag hvor vi skulle have røntgen fotograferet Vanillas babyer. Far blev hjælper, og imens måtte vi andre stå og vente. Vanilla var så dygtig, det blev nemlig ikke kun til et billede, nej hele 4! Først kunne vi ikke rigtig se noget, så Vanilla var nødt til at skulle ud og lave en prut, hun fik lidt til at sætte det i gang, og lidt kom der da også. Så var det ind og ligge igen. Næste billede blev lidt bedre, Susanne begyndte at tælle: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9!!!! Ja, hun nåede i hvert fald op til 9 stk. babyer men kunne ikke rigtig se om der gemte sig flere, så Vanilla måtte på den igen, de tog billede, men opdagede så at de havde glemt at putte film i, det kom der et godt grin ud af! Det 3. billede blev heller ikke så godt, der var lidt problemer, da Vanilla simpelthen var så stor, at de ikke rigtig kunne få det hele med, så til det sidste billede måtte de op i en XL til bette Vanilla. På det sidste billede kom hun også til 9 stk. Hvor er det altså vildt, Vanilla går rundt med 9 babyer i maven, så tror da pokker at det bette pus ikke kan gå så langt mere, og at hun strander hele tiden!  :-)

Da de ikke kunne lave digital billede til os, måtte vi prøve at tage billede med vores kamera. Det er ikke så nemt at tage et billede af et røntgen billede så man kan se hvad det er, men vi gjorde et forsøg, og så må i se om i kan få det til at ligne noget :-)

 

Lidt stemnings billeder:

  

  

Vanilla tullede bare rundt, og hjalp til når der var kunder i butikken!

Nu er gætte konkurrencen sat i gang. I er velkomne til at gætte på hvor mange overlevende hvalpe fordelt på tæver og hanner vi ender op med! Send jeres gæt på mail eller på sms. Husk at skriv jeres navn!

Mail: vanillapride@hotmail.com

Sms til Louise: 28 29 21 87

Der er gevinst til vinderen! :0)

 

 

13/7-10

Vi var i dag ude og købe spåner og chinchillapiller, da vi falder over en foderspand. Vi har set dem et andet sted før, men syntes egentlig de var for dyre, og kunne der nu også være 20 kg. i som der stod, for de så nu noget små ud. Men efter som vi nu har 3 spande til at stå med 3 forskellige slags foder, så syntes vi at de fylder rigeligt, og kunne godt tænke os noget der kunne passe lidt bedre ind. Vi spurgte manden om en rabat pris på 3 stk. og så skulle de med hjem. De pynter nu pænt :-)

 

 

12/7-10

Vægten siger i dag 46.3 kg. For en uge siden var den 43.7 kg. Og hun plejer normalt at veje omkring de 39 kg.

På onsdag skal hun til røntgen, det bliver så spændende at få et antal!

 

 

 

11/7-10

I går aftes sad jeg (Louise) og klistrede min hånd til Vanillas mave i håb om at jeg kunne mærke liv, pludselig så mærkede jeg noget, men ville ikke rigtig tro på det, da bogen siger at det først er fra 7. uge at man kan være heldig måske at mærke liv. Vanilla  er på 7. uge imorgen mandag, så på den anden side så kunne det jo også godt passe. Her til aften klistrede jeg så min hånd til mavsen igen, og sørme om jeg ikke var heldig endnu engang, faktisk to gange i træk! Jeg skyndte mig at sige det til de andre, men når de så kommer farende for at mærke så er showet forbi...hihi... Men hvor er det dog sjovt at mærke, og det bliver endnu sjovere når de bliver større og der rigtig bliver gang i den!

Kært barn har mange navne, Vanilla har efterhånden en del! Gravomse, lille prut, baby, Nilla, og nu Hvalen Hvalborg! Hun går ikke ret mange skridt inden hun "strander" :-)

 

 

 

9/7-10

Vi var lige ude og tage lidt billeder af Vanilla ved de smukke roser:

 

Se flere her

 

6/7-10

Vi har fået tilpasset Petbed til hvalpekassen, og så skulle der hygges:

Ih hvor er det altså bare hyggeligt at ligge her sammen med dig!

 

5/7-10- Senere

Vanilla har i dag været på vægten, den sagde 43.7 kg. Det bette pus plejer at ligge på de 38-39 kg. Der er 3 uger til termin.

 

 

5/7-10

Her går det godt. Vanilla bliver tykkere og tykkere dag for dag. Man er nu begyndt at kunne se det rigtigt på hende, og vi mærker hele tiden for gud hvor er det altså bare fantastisk! Vi gør alt for at køle hundene ned i disse dage, Athene tager det meget pænt, hun er jo ikke ligefrem nogen vandhund, så sandkassen med koldt vand skal hun bestemt ikke nyde noget af! Derimod så imens jeg er ved at fylde den op, så står Vanilla allerede halvvejs oppe i den. De er rigtig dygtige til at drikke meget vand, så der er der ingen problem. De smutter bare lige hen til vandstenen, den er godt nok et hit!

Jeg har forsøgt mig med at tage lidt billeder af Vanillas mave, men det er lidt svært at tage billederne så man rigtig kan se det, men her er lidt:

 

 

29/6-10

Vanilla syntes at det er super hårdt at være gravomse, det gør det jo heller ikke nemmere i den her varme! Puha... Hun tøffer stille rundt, pludselig så kan hun altså ikke mere, BANG siger det så og der ligger Vanilla! Det ser simpelthen så sjovt ud, i stedet for lige at ligge sig stille og roligt ned, så klasker hun bare ned i gulvet som om at alle fire ben blev slået væk under hende. Bare babyerne ikke bliver forskrækket!!!

Hun er knap så energisk som hun plejer at være, dels er det på grund af varmen, men helt sikkert også på grund af graviditeten. Hun sover meget mere end hun plejer, men ellers så er alt ved det gamle. Hun spiser stadig lystigt, og fik hun lov ja så kunne hun da godt spise hele spanden med foder, men det har hun nu altid godt kunnet :-)

Tænk der er under en måned til de kommer ud. Jeg ved ikke hvor mange gange vi har læst Hvalpe på vej, den bliver kigget i dagligt, og har fået fast plads på skænken så den lige er til at slå op i :0)

Vi var til WDS i Herning. Ih sikke mange stande med ting og sager vi næsten ikke kunne leve uden, men godt at vi havde taget fornuften med, for ellers så havde vi da købt os fattig..høhø... Men sikke et held, jeg fandt det perfekte halsbånd til Vanilla, det hører til den snor jeg købte for nogle dage siden, så det måtte jeg selvfølgelig eje! Samtidig fandt vi også små halsbånd til hvalpene, de skal jo på et tidspunkt lærer at have halsbånd på, så vi købte lige 3 lyserøde og 3 blå, vi aner jo ikke hvad der kommer og hvor mange, så vi tog bare chancen og ellers så må de skiftes eller en dreng må gå med lyserødt eller omvendt! Pet bed blev der også købt mere af, desværre så havde de kun et lyserødt tilbage, så vi måtte gå på kompromi og købe et grå også. Vi har så bestilt to mere i lyserødt :-)

    

 

28/6-10

Så er der nyt ved chinchillaerne: Nyt

 

 

25/6-10

Så har vi set det med. Hold fast hvor mangler nutidens børn dog noget opdragelse!

Her til aften fik vi pludselig testet hundenes vagt instinkt. Vi sad inde i vores stue og så This is it, da jeg pludselig ser ud af øjenkrogen noget der render rundt ude i vores have, jeg kigger på far og siger var der ikke noget der bevægede sig, og jo han så det også. Mor går ud til døren, og skynder sig at lukke hundene ud, for er der noget, så skal den ikke slippe væk. Ganske rigtigt, hundene gøer helt vildt, ikke det der pjevse gø men rigtigt pas på gø! Mor drøner der om og med os efter. Midt på græsplænen står der en meget stivnet dreng på nok 12 år, hundene havde omringet ham så han i hvert fald ikke gik nogen steder, og så stod han ellers der og lignede en som enten var ved eller havde pisset i bukserne! Mor spørger ham så meget ophidset hvad fanden han laver i vores have? Han siger meget forskrækket at de legede gemmeleg og han syntes at han så en rende her ind. Igen får han at vide meget bestemt at de fandeme ikke skal lege gemmeleg i folks haver!!! Han er fuldstændig stivnet og siger, nej det må i meget undskylde, jeg gør det ALDRIG mere!!!! Haha... nej det tror vi gerne på, for med den modtagelse han fik, så er det 120% sikkert at hverken han eller hans venner vælger at komme ind til os mere ;-) Hundene gjorde præcist hvad de skal gøre når der pludselig står en ubuden gæst inde på vores side af hegnet og lågen! Han må være gået igennem naboens have og kravlet over vores plankeværk, for hundene havde slet ikke hørt noget som helst, trods at døren ud til gården stod åben. Athene reagerede præcist som vi havde regnet med at hun ville gøre, og selv Vanilla voksede 10 cm. hun viste sin bedste vagt side og hjalp storesøster Lotte og Athene! Dygtige hunde!!!

Og Drengen... ja han fik sig en lærestreg :0)

 

 

21/6-10

I går gik jeg amok med børste og saks. Athenes bukser og hale er simpelthen blevet en stor filt-tot, efter hun er blevet steriliseret var der egentlig ikke noget at se eller mærke i rigtig lang tid, vi tænkte at vi måske var heldige at det ikke gik ud over pelsen, men ak... det er det så nu, hendes bukser og hale er blevet så kruset og trælst, nærmest umuligt at rede ud, så det er en kæmpe mission hver gang vi skal i gang med hendes bagdel! Men i går blev det for meget, noget skulle der gøres, så jeg tog bordet frem, fik hende op og så måtte mor underholde hende imens jeg fik bund i det. Jeg klippede løs, imens jeg tænkte godt at hun ikke skal udstilles, for så gør det ikke så meget hvis der bliver klippet lidt forkert :0). Jeg gjorde selvfølgelig mit bedste til ikke at klippe forkert, men samtidig skulle der også bare gøres noget vildt! Resultatet blev faktisk rigtig godt, og hun har nu en lækker bagdel!

Desværre fik jeg ikke taget noget før billede, og på efter billedet kan man heller ikke se det så godt, da det ikke lige behagede damen at løfte halen så man kunne se ordentligt hvad der er sket. Men dem der har set hende her på det sidste, kan nok godt fornemme ud fra disse billeder at det kun er blevet bedre ;0)

   

 

18/6-10

Jeg syntes lige at i alle skal se den smukke mave som gemmer på et dejligt kuld hvalpe! Denne smukke mave bliver nusset og plejet det den store guldmedalje, og det passer som altid Vanilla rigtig godt! Hun er simpelthen så nem og dejlig.

 

Da jeg kiggede billederne igennem kom jeg forbi et billede fra ikke så lang tid siden hvor jeg er ved at rense Vanillas tænder, det er hun også bare en stjerne til, hun placerer hendes hovede i mit skød, og så kan jeg ellers få lov til at pille hende inde i munden, det er da skønt!

 

17/6-10

VANILLA  ER  DRÆGTIG!!!!

Scanning viser en masse babyer i Vanillas mave, Katrine kunne i hvert fald tælle til 5-6 stykker, måske flere da der var så mange at det godt kunne være at de gemmer sig bag hinanden. Vi er i den syvende himmel!!!!

Hvor er det altså bare helt fantastisk endelig at få svar, nu har vi gået og ventet så længe og ikke vidst om der i det hele taget var noget at vente på, men det er der! Hun har termin d.26/7-10.

Vi glæder os som små børn til jul, og nu skal der rigtig gøres klar til deres ankomst. Aktion rydning af sy-værelse bliver sat i gang, og ellers så er vi sådan set klar!  :0)

 

14/6-10

Det er ved at være et godt stykke tid siden jeg har skrevet nyheder. Det hele skyldes simpelthen at der ikke rigtig foregår andet end at vente, nusse mave, tjekke patter og tjekke frikadelle på Vanilla. Vi venter i spænding på at det bliver torsdag, så vi kan få et klart svar. Vi håber virkelig på at svaret er positivt, men vi er også klar over at det kan være negativt, og derfor prøver vi så vidt muligt at sige det til os selv, så vi ikke bliver alt for skuffet på torsdag (selvom at vi nok bliver det alligevel).

Nu er der kun 3 dage til...

 

3/6-10

Mon der er babyer på vej ???

Svaret får vi om 2 uger!!!

2/6-10

Vanilla blomsterbarn:

     

Athene i haven:

Lotte:

1/6-10

Nede i Grindsted er der for 7 uger siden blevet født 3 smukke misser. Det er 3 hanner af racen British Shorthaire, 2 af dem er rødmasket eller crememasket colour point og den sidste er rød.  De er alle inde katte, og derfor perfekte til parcel hus da de ikke strejfer! De er vokset op som blommen i et æg, og har fået alt den kærlighed som sådan nogle behøver og mere til! De er vant til hunde da de bor sammen med 6 stk. De har fået vaccine, chip og har stamtavle og kan derfor også udstilles. De er klar til at flyve fra reden om 5 uger, og de to hvide er vidst ret sjældne pga. deres farve sammensætning. 3 rigtig skønne misser, som ryger lige ind og smelter ens hjerte! Vil du vide mere så kig her: http://www.ladyxiera.dk/brittemisser/Britteforside.htm

Kontakt til Pia S. Larsen / Kennel Lady Xiera:

Pia S. Larsen og Tommy J.Kristensen
Mellemvej 9
7200 Grindsted
Mobil telefon 2925 2373

Email: jyndevad@privat.dk

Lidt billeder:

       

    

 

 

31/5-10

I dag for præcis 3 år siden hentede vi Athene hjem fra Grindsted. Det er en dag vi ALDRIG glemmer, vi talte måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder til denne store dag! Og derfor vil vi altid huske den :0)

Billeder fra dagen:

      

   

 


28/5-10

Jeg har lavet en chinchilla nyheds side, under Chinchillaer: Nyt

Der vil der fremover komme nyheder ang. mine chinchillaer :0)


27/5-10

I dag tog vi igen op til Morgan, det er 3. dagen og Katrine havde sagt at vi skulle selvfølgelig prøve, men det var også helt fint hvis de ikke ville. Vanilla gad ikke mere, nu kunne det være nok. Morgan prøvede godt nok, men lille Vanilla lagde sig bare ned, imens han stod og brugte alle sine kræfter. De prøvede men han kom ikke ind, og til sidst havde Vanilla fået nok, så fik han lige besked på at det var slut. Så det blev til to særdeles gode parringer, som næsten slog Chili/Sejer rekorden i hurtig parring. Nu krydser vi bare fingre og håber på at Vanilla og Morgan skal have babyer :0)

Vi har bestilt tid til scanning! Vi venter og venter og venter...

Se mere under: Planlagte hvalpe

26/5-10

Endnu en dejlig dag med en vellykket parring. De er bare super seje til det begge to, Vanilla var knap nok kommet ind af lågen før de var i gang, Vanilla var bare så meget klar! Hendes tal var på 11.1 ng. så bedre kunne det ikke være. I dag lykkedes det 10 min. efter ankomst, og de hang sammen i 13 min.

Dag 2.

10 sek. efter Vanilla var ankommet (man skal jo lige varmes op)

Så lykkedes det, 10 min efter ankomst. Her stod de i 13 min.

Puha det er varmt at parre i dag!

Er vi ikke søde? :0)

Jeg venter lige bag dig!

Smukke Morgan!

25/5-10

Så har vi haft en vellykket første gangs parring. Vanilla var super god til det, selvom at hun lige skulle spille prinsesse til at starte på. Pludselig gik det stærkt, og hurtigere kunne det vidst ikke gøres, 20 min efter ankomst parrede de, og de hang sammen i 12 min. En rigtig god oplevelse!

Dag 1.

Rejs dig nu op Vanilla!

Nå så må jeg jo prøve den anden ende!

Så lykkedes det, 20 min. efter ankomst!

De hang sammen i 12 min.

 

23/5-10

Så blev det tid til at kigge lidt i kameraet:

   

Baby, Dronning og Kylle :0)

   

Athenes hygge hoveder!

22/5-10

I dag bliver Jan og Charlotte (Bono/Morgans forældre) gift, vi vil ønske dem stort tillykke med brylluppet, og vi håber at de får en rigtig dejlig og uforglemmelig dag! Vejret har de i hvert fald med dem :0)

Det var heldigt at vi ikke skulle parre i dag, for så var de jo blevet nød til at aflyse præsten..haha... Nu nøjes vi måske kun med at ødelægge bryllupsrejsen, fnis...

 

21/5-10

Lige en hurtig opdatering. Vanilla var ved Katrine dyrlæge i dag for at få taget progesterontest, og den viste at hun er begyndt, men er ikke langt nok endnu, så vi tager igen på mandag :0)

 

 

17/5-10

I dag var det tid til visit ved Katrine dyrlæge. Katrine skulle tage bakterieprøve på hende, og i det hun bare lige kigger der nede, løfter Vanilla halen så højt og flot, så Katrine fik pludselig en lidt anden farve i hovedet, for det er godt nok lige tidligt nok at løfte halen allerede på 4. dagen, så hun kiggede lige på hende, og nej det var ikke endnu..pyha... 

Men hun fik taget prøven, og assistenten behøvede nærmest ikke at være der, for Vanilla løftede som sagt halen helt selv, hvilket ellers var assistentens job. Vanilla var simpelthen så dygtig, glad og nysgerrig! Hun skulle i hvert fald følge med i ALT hvad Katrine lavede, og kysser blev det også til søde Katrine dyrlæge. Vanilla syntes i hvert fald rigtig godt om hende, og hun fik helt sikkert en ekstra stjerne for alle de godbidder hun gav ud af.

Vi har fået tid til progesterontest på fredag, da vi har på fornemmelsen at Vanilla godt kan være tidlig ude ligesom sin mor.

Hvalpekassen er helt færdig, den er samlet og er blevet så flot! Vanilla har været oppe i den, og den er godkendt! Hvor er det altså bare hyggeligt at gå og forberede sig til hvalpe, nu har vi jo tyvstartet rimelig meget, men der skal bestemt ikke mangle noget!

14/5-10

Endelig og langt om længe gik Vanilla i løbetid. Hun har virkelig snydt os denne gang, nok også fordi at hvis det stod til os så var hun gået i løb for en måned siden :-). Der er bestilt tid ved Katrine-dyrlæge på mandag hvor hun skal have taget en bakterietest. Endelig er vi i gang, hvor er det en fantastisk følelse!

Se mere under: Planlagte Hvalpe

7/5-10

Min kære far: Hr. Ruddy Thorsen har givet sit gæt på hvornår Vanilla går i løbetid, han siger d.10 maj! Jeg tager så mit gæt i brug igen da Annis ikke holdte stik, så jeg siger d.11 maj, da Vanilla jo er et "11" barn ;-)

Så nu bliver det spændende om en af os får ret. Far er jo kendt for at være rimelig god til det med at gætte, så jeg har ikke noget imod at "tabe" hvis bare hun så går i løb på mandag :0). Men nu må vi se, vi kan ligeså godt fordrive ventetiden med lidt gætterier, og så er det jo bare endnu sjovere hvis en af os så får ret!

2/5-10

Nå imens at vi går og venter og venter og gør alt for at fortælle Vanilla at det altså er NU hun gerne må gå i løbetid, så er der måske baby/babyer på vej et andet sted i huset. Chilli min violette chinchilla som fik unge i december måned sidste år, har taget 30-40 gram på på bare 2 uger og 5 dage. Ja ja, jeg ved godt at det nok bare er ønske tænkning, og at hun nok bare har valgt at tage lidt på, men det undre mig bare at vægten nu siger 580-590 gram, når hun plejer at ligge meget stabilt på de 550 gram. Jeg syntes bare hverken at jeg kan se eller mærke det på hende. Jeg tror ikke på at det kan være sandt før jeg ser en meget tyk Chilli eller en unge rende rundt i buret :0) ...Men jeg har lov at håbe ;-)

28/4-10   Senere

Denne dag er en stor træningsdag, Vanilla var: Vanilla god hund i dag, vi trænede hele 45 min i træk uden at skulle bruge timeout i bilen!!! Hun var bare så dygtig og virkelig en fornøjelse at træne med, hun gjorde hvad hun blev bedt om, og var ellers helt nede på jorden :0)

28/4-10

Vanilla har fået en mærkelig ide om at hun bare SKAL op og stå på alt! Vi har et bord med bænke ude i gården, og hver gang vi bare går forbi det, så skal hun op og gå på bænken, for det er jo helt klart nemmere at gå over den end udenom ;-) Når vi så står inde i køkkenet, så træder hun ligeså elegant op på bænken og videre op på bordet, så sætte hun sig ned og så kan hun rigtig sidde og følge med i hvad vi laver. JA Vanilla er lidt skør, men på den søde og dejlige måde :0)

Det er rigtig skønt at have sådan en hund der bare elsker at komme op på alt, lige meget hvor højt det er. Hun elsker sit trimmebord, og vi må hele tiden gå og sige vente når vi løfter det frem, for ellers så hopper hun op på det imens vi går med det. Ude på bernerpladsen har de to agilityborde der står fremme, og hun styrter hen imod dem, hopper op og sætter sig, lidt upraktisk når vi så går lineføring, og jeg har mere travlt med at kigge på min hund, end på hvor tæt vi er på agilitybordene, og selvom at Vanilla også har travlt med at kigge på mig, så har hun helt styr på hvor de er henne, for pludselig så er vi kommet rimelig tæt på de og vupti så sidder Vanilla der.  Bænke/bordene på bernerpladsen kan hun heller ikke holde sig fra, dem skal hun også bare op og sidde på, til stor morskab for alle de andre, men nå så ved jeg hvor jeg har hende ;-)

Her til aften skulle hun så hjælpe mor med at skrælle løg, mor stillede baljen på bordet ude i gården, og vupti så lå Vanilla klar til at holde øje med om hun gjorde det ordentligt... haha...

Det ser nu spændende ud...

Er du nu helt sikker på at hunde ikke må få løg???

Hmm... okay , så lægger jeg mig bare lige her ;-)

25/4-10

Cassiopeia er i dag flyttet ind. Det er den skønne tot fra Sverige som jeg har ventet på siden han blev født d.19 feb. Nu er han endelig landet her hos mig efter en lang rejse fra Sverige til Fyn og så videre fra Fyn til Jylland. Dorthe var så sød at tage ham med hjem til mig da hun alligevel var til udstilling deroppe. Han er en bette dreng, men jeg er sikker på at han snart får taget en masse på ;-). Han kommer ikke til at mangle noget her, og jeg vil tage mig ekstra kærligt af ham, så han kan føle sig rigtig tryg! Han spiser godt, og jeg har fået lidt mælkepellets med til ham, så han kan få en god start.  :0)

Billeder kommer der snart af smukke drengen, jeg vil lige lade ham falde til før jeg begynder at forstyrre med et kamera!

Vanilla er stadig ikke gået i løbetid, så vi venter stadig... Det bliver spændende om Anni "rammer" rigtigt, der er jo ikke så lang tid til d.3 maj...hihi... Ja jeg tjekker flere gange om dagen, og Vanilla ruller ligeså fint om på skjoldet og lader mig kigge og tørre, så dygtig og sød min prinsesse er!  :0)

21/4-10

Athene 3 år:

20/4-10

Vi var i går nede ved Anni for at få Vanilla masseret. Der var så mange nye og spændende ting, at hun havde da ikke tid til at sidde stille! Pludselig kom Bette Marie ind, det er en af Annis katte, Vanilla er jo ikke vant til katte, så det var jo et meget spændende dyr der pludselig kom ind og satte sig til at spise på bordet, Vanillas øjne blev store som the-kopper, og så måtte Bette Marie flytte ind i et andet rum for at spise...hmm... det syntes Vanilla var noget mærkeligt noget, så tiden efter gik med at lede efter hvor pokker den kat kom hen. Nå men Vanilla fik noget mere massage, trods hun ikke var let at holde henne på puden, men Anni mener at hun har sat timeren til at Vanilla går i løbetid d.3 maj, så det er vi jo spændte på om det holder stik :0) Vanilla fik også hilst på Oliver. Hun har aldrig kunnet finde ud af at sætte hanhundene på plads, hver gang der har nærmet sig en hanhund, har hun sagt piv, og smækket røven imellem mine ben, for så skulle jeg nok passe på måsen! Men igår fik hun lært at sætte Oliver på plads, først gjorde hun som hun plejer, men Anni var rigtig god til at tage fat i Oliver, så Vanilla lige fik en pause, og så hun ikke fik en dårlig oplevelse med det, og efter noget tid begyndte Vanilla at få meget mere selvtilid, og så begyndte hun at "bide" fra sig, til sidst fik hun faktisk sat sig så meget i respekt at hun havde kontrol over Oliver. Det var en rigtig dejlig og god oplevelse for Vanilla, hun blev meget mere selvsikker og kunne pludselig styre Oliver som nærmest er dobbelt så stor som hende selv :0)

Mange har undret sig over ændringen i vores planlagte hvalpe, hvorfor at Oliver (Lady Xiera's Boba Fett) som vi rigtig skulle have brugt til Vanilla, pludselig er blevet til Morgan (Lady Xiera's Bono). Pga. den nye index beregning, er vi blevet nødt til at finde anden hanhund, da den lige nøjagtig ikke ville komme til at gå med Oliver. Men så var vi så heldige at have en halvbror til Oliver som er ud af den samme stærke og sunde linje. Morgan er MEGET stærk på HD og AA, og han er også efter Chili (Zui Zui's Goldy). Det var lige en lille og hurtig forklaring på hvorfor der kom ændringer ;-) Læs mere om smukke Morgan under Planlagte hvalpe!

 

 

 

13/4-10

Så er Vanillas kæreste fundet... se mere på: Planlagte hvalpe

Nu venter vi spændt på at hun går i løbetid! :0)

 

11/4-10

Vi har i dag været på chinchilla udstilling i Løsning. Jeg havde Jack og Chanel med, og jeg må sige at jeg er yderst tilfreds! Jack fik 88 point + Cert og Chanel fik 89 point blev nr.1, altså vandt hendes klasse og fik Cert!!! Ih hvor er det altså sjovt at udstille når man får noget med hjem, nu stræber jeg efter de sidste 2 Certifikater til hver af dyrene, mon det lykkes? :0)

Se Jacks resultater og billede: Lady Xiera's Jack

Se Chanels resultater og billede: Novas Chanel

10/4-10

Jeg har lidt tekniske problemer med vores nyhedsside, men arbejder hårdt på at få den op at køre igen!

7/4-10

 

 

 

Så har vi endnu en fødselsdag herhjemme :0)
I dag er det Athenes fødselsdag, hurra hurra hurraaaa!!!!  Hvor tiden dog går ekstremt hurtigt, det er i dag 3 år siden vores smukke utrolige dejlige Athene kom til verdenen! Hvor har vi dog nydt de 3 år, og vi håber og tror på at det bliver til MANGE flere!

Athene på hendes første fødselsdag d.7/4-07

Også et kæmpe tillykke til Athenes søskende: Bono/Morgan, Angel of harlem/Pippi og One/Zenta, vi håber at i får en rigtig dejlig dag!

 

 

 

 

1/4-10

 

God påske til jer alle!

25/3-10

I dag har jeg været på den sidste del af DKK's opdrætteruddannelse. Det var to rigtig gode og hyggelige dag, men også meget hårde! Men jeg kom igennem dem, og syntes at det var rigtig spændende og lærerigt!

Jeg syntes lige at jeg er nødt til at dele min chinchilla glæde endnu engang, for i dag har Cassanova for første gang selv taget kontakt til mig. Han sad imorges og holdte ved tremmerne, jeg tog chancen og gik ligeså forsigtigt hen og snakkede med ham, imens jeg rørte hans ene pote. Det var bare helt iorden og han skyndte sig ikke væk, så tog jeg en godbid og stak ind imellem tremmerne, og han tog den!!!!! Ih pludselig var jeg ikke til at skyde igennem, det var virkelig MEGET positivt for mig, og sikke en forandring der er sket med ham fra jeg fik ham hjem og så til nu. Min dag var "reddet", og jeg kunne tage til Ålborg med et smil på læben!

Athene var med til ringtræning i tirsdags, det er godt nok længe siden hun har været med. Da Vanilla jo har udstillingspause nu, tænkte jeg at så var det Athenes tur til at komme med op og løbe med Louise, hvilket hun elsker rigtig meget. Jeg kunne godt mærke og se på hende at hun var kommet lidt ud af form, for ih hvor hun dog prustede, det var bare enormt hårdt at løbe alle de runder, men hun nød det nu alligevel og syntes det var rigtig dejligt at hun endelig kom med imens at Vanilla skulle blive derhjemme :0)

21/3-10

For en uge siden fik jeg endnu et nyt familie medlem, en All Black Ebony dreng på 7 mdr. Jeg har givet ham navnet Cassanova. Han har haft lidt tilvænnings problemer da det han kommer fra er helt anderledes end hvordan han bor nu. Han kommer fra en avler i Skjern, og der boede han ikke ligeså luksuriøst som han gør nu. Nu har han både dejlig blød bund med spåner, plader til sidde på, et hus og en dejlig stor hængekøje til at putte sig i, og så selvfølgelig et dejlig stort bur, som man rigtig kan drøne rundt i! Jo man kan nok godt sige at mine dyr rigtig bliver forkælet, de lider ingen nød og så skide være med at jeg sådan cirka kun har plads til min seng, klædeskab, fjernsyn og computerbord, bare at dyrene har masser af plads :-)

Han har heller ikke være så vant til den daglige håndtering med mennesker, som jeg er vant til med de dyr jeg har eller har købt. Så han er noget nervøs, men er allerede blevet meget bedre på den uge som jeg nu har haft ham. Til at starte på så hver gang jeg bare nærmede mig buret, så drønede han rundt, og bagefter klamrede han sig nervøst fast til tremmerne. Jeg ved godt at det er nyt sted, nye lugte og lyde og så er det meget anderledes end hvad han kommer fra, men jeg har godt nok aldrig set noget lignende ved nogle af de andre jeg har. De er bare flyttet ind, og så var det bare helt fint. Men som sagt går det meget bedre med ham, nu kan jeg nærme mig buret uden at han får et "anfald", og når jeg åbner bliver han også siddende. Men han vil stadig ikke tage rosiner eller andet fra hånden, når man stikker hånden ind, sidder han musse stille, og rører sig ikke ud af flækken. Men jeg er sikker på at han nok skal blive god, det er en kæmpe omvæltning for ham, og han er jo stadig ikke så gammel, så han skal nok lære at der ikke er noget at være nervøs for, han er i hvert fald kommet det helt rigtige sted hen, og her vil han få det rigtig godt! Og når han engang er klar til det, så får han skam også en meget sød kæreste, Cassanova skal nemlig bo sammen med Karla. Karla er min øjesten, hun er simpelthen så nysgerrig og kælen. Hun kan ikke tåle at jeg snakker med nogle af de andre, så sidder hun og holder ved tremmerne, og følger med i alt hvad jeg foretager mig, og hun skal nok sørge for at jeg ikke glemmer at snakke med hende også! Hun er så skøn, og så har hun rigtig meget krudt i røven!

Men jeg håber på at Cassanova er klar til at flytte ind til Karla inden d.1 maj, så jeg kan få Cassiopeia ind i lejlighed 1. hvor Cassanova bor nu ;-)

     

20/3-10

I dag er det Lady Xiera's B-kulds 2 års fødselsdag, hjertelig tillykke til jer allesammen. Vi håber at i alle har en rigtig dejlig dag, med ekstra forkælelse :-)

18/3-10

 I dag er det Shellys fødselsdag, hurra hurra hurrrraaaa... Kæmpe tillykke med 2 års fødselsdagen til Lady Xiera's Shelly!

14/3-10

Vi har i dag været til træning på berner pladsen. Det var godt nok rigtig lang tid siden, men tøserne klarede det rigtig flot. Træningen stod i dag på lp1 øvelser, hvilket passede mor og mig MEGET godt. Vanilla var i dag Vanilla god hund, og var i det hele taget rigtig dygtig. Vi havde en dejlig kontakt, så det kørte bare. Athene og Mor kørte også bare med klatten, og måtte lige vise alle de andre hvordan hvordan et lp1 spring skal gøres.

Jeg har i dag modtaget billeder af min nye chinchilla som blev 3 uger i fredags, han bor i Sverige og hedder Cassiopeia. Gude smuk er han, og jeg kan nu slet ikke vente til Maj hvor jeg får ham hjem!

13/3-10

Så var det blevet tid til Stestrup udstillingen. Vanilla har jo valgt at gå i fæld, så hun så farlig ud i dag, jeg havde indstillet mig på at det blev en Good, men sådan gik det ikke. Vanilla fik Very good, og jeg var fuldt ud tilfreds, første gang i Åbenklasse! Vi havde også Rika og Shelly med, så jeg måtte både i junior, mellem og åben. Rika fik sit første Excellent bånd, og gik hen og vandt juniorklasse tæver! Shelly fik også Excellent og blev placeret som nr.2. Så måtte vi ind i bedste tæve, da jeg jo desværre ikke kunne løbe med to hunde på en gang, måtte mor i ringen med Rika og jeg med Shelly. Så blev der pillet ud, mor og Rika fik et farvel og tak. Shelly og jeg blev stående, og rykkede længere og længere frem, pludselig stod vi tilbage sammen med tre andre. Vi blev først rykket ned som nr.4, så løb vi en omgang, så kom vi op som nr.3 igen og der blev vi! YES!  3. bedste tæve, og hov hvad er nu det??? Sammen med den gule rosette, fik jeg pludselig også et rødt og hvidt bånd, skal jeg også have det? Ja det skulle jeg, Shelly fik sit første cert, selvom at det ikke er mine hunde, er jeg pavestolt!  :-)

Dommeren havde et rigtig godt øje til mig, han roste mig helt op til skyerne, og syntes jeg var rigtig dygtig til at handle hunde. Han var meget imponeret, og jeg sagde pænt tak. Lidt røde kinder blev det vidst også til, uha... det er ikke nemt med alt den ros :-) Men alligevel fantastisk at blive rost for det man gør, og får at vide at det er rigtig godt! Det sidste han gjorde var at fremhæve mig da der var bedstetæve, han syntes åbenbart at der var en person som ikke handlede sin hund ret godt, og det skulle hun da lige høre for. Der gik han altså over grænsen, det var sgu synd for hende, og jeg stod og vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Men hun tog det rigtig pænt. Men det giver ham bare ikke ret til at stå og sige sådan noget, og slet ikke så højt at hele hallen kunne høre det!  Han havde ikke styr på hvilke hunde der var hvad, han troede at den hund som hun løb med var Rika. For da vi så var færdige spurgte han hvorfor jeg ikke løb med unghunden? Jeg svarede at jeg jo ikke kunne være to steder på en gang, men at han jo også sendte hende ud med det samme. Og til det svarede han, ja men jeg kan jo ikke lade en hund gå videre som ikke bliver vist ordentligt frem! Og igen sagde jeg, nej men desværre kunne jeg jo ikke rende med begge, så min mor løb med unghunden. Og så trak han bare på skuldrene og så meget gal ud! Jeg tænkte at der er altså noget han har misforstået, men som mange nok ved, så hører gamle mennesker ikke så godt, og når de har sat sig noget i hovedet, så kan du ellers stå og prøve at forklare det lige så mange gange du vil, de vil bare ikke forstå det!  Han burde være gået på pension for længst!!!!

Vanilla, Rika og Shelly hyggede sig rigtig og det samme gjorde vi. De var alle tre meget nemme at have med!Lidt billeder fra turen (billederne blev ikke så gode pga. belysningen).

Rika:

Shelly:

    

     

    

Vanilla:

Hygge billeder fra bilen på vej hjem:

 Kæmpe tillykke med 1 års fødselsdagen til Vanilla's halv søskende: Lady Xiera's E-kuld!

11/3-10

I dag er det Vanillas fødselsdag, Hurra hurra hurraaaaa...  Tillykke lille prut :-)

Vanilla 5 uger

Vanilla 1 år

Vanilla 2 år

 

I dag bliver Lady Xiera's V-kuld 2 år! Vanilla er blevet fejret med sang og kage,  gaverne kommer senere! Lige lidt fødselsdags billeder:

Flaget er også hejst!

 Lagkage med hjemmelavet lagkagebunde! Mums...

Min lille baby bliver 2 år! Uha... det er slet ikke til at forstå!

Kæmpe Tillykke til resten af V-kuldet, vi håber at i og jeres familier får en rigtig god dag!  :-)

 

10/3-10

Lidt billeder:

 

Nyheder 2009

 

Tilbage