Kennel Vanilla Pride's

Nyheder

Tilbage

Saphira vandt juniorklasse tæver i Bjerringbro 2011 med ck og blev 5. bedste tæve

 

16/12-11

Vi har modtaget julehilsen fra Surfer Babe (Sille) og lidt billeder fulgte der også med :-)

Søde smukke Sille:

Vi har lige haft Mormor Lady på ferie, nemmere feriebarn kan man ikke ønske sig! Hun kom lige ind, de andre snuste og sagde hej, og så tullede hun ellers bare rundt som om at her havde hun da hele tiden boet :-) Det er simpelthen så svært at sætte ord på hvordan man skal beskrive hende, hun skal opleves! Vi faldt pladask for hende første gang vi så hende, det var da vi skulle have Athene, og vi var ikke i tvivl om at næste gang skulle vi have et Lady barn, og det fik vi. Vanilla er sin mor om igen, det er helt vildt så ens de er i deres sind og være måde: Glade, kærlige, elsker opmærksomhed og at blive nusset, behagesyge og nysgerrige. Eks. når vi sidder og spiser har Vanilla en vane med at skal følge med, hun står under bordet, og så stikker hun hovedet op imellem os eller lægger hovedet på vores skød. En aften skete det så igen, men den eneste forskel var at det ikke var Vanilla men derimod Lady :-)

Hjemme hos Pia og Tommy bliver Lady kaldt Bette Ski(d), og herhjemme fik Vanilla øgenavnet Lille prut fordi hun pruttede så meget som lille :-) Men det er der jo ikke noget mærkeligt i, for af en Bette Ski(d) kommer der jo en Lille prut... hihi... Ih hvor vi elsker dem <3

Nå men Lady er nu rejst hjem igen, og det var ikke med vores gode vilje! Vi kunne sagtens have beholdt hende, men den gik desværre ikke. Men vi er så heldige at Lady kommer med til vores hvalpetræf ved Kvie Sø til Februar, det glæder vi os rigtig meget til, så kan alle i hvalpekøbere få fornøjelsen af at møde denne enormt skønne berner, som der er skyld i at i har verdens dejligste hunde! :-)

 

 

12/12-11

Sikke tiden den flyver afsted, og jeg kan slet ikke følge med!

Siden sidst kan jeg se der er sket en del. Saphira er blevet HD og AD fotograferet, hun har fået status: HD=B/C og AD= 0/2. Det var bestemt ikke det vi havde håbet og regnet med, hofterne kan stadig nå at stramme sig op, så vi fortsætter med svømning, men albuen bliver desværre nok ikke bedre. Af det vi kunne se på billedet, var det ikke selve skålen eller knoglen i skålen der var noget med, men på selve "knogle armen" var der en meget lille ujævnhed som DKK så har dømt til 2. Vi tror på at det er en skade hun har pådraget sig, muligvis ved en tackling af et æbletræ, men det er jo desværre ikke til at vide med sikkerhed. Men alle hendes søskende er fri, så det tyder meget på en uheldig skade :-(. Vi har valgt at vi vil få hende omfotograferet på senere tidspunkt, og mht. avl så er der ingen beslutning taget endnu, der er jo stadig så længe til...

Vi er snart igennem fotograferinger på vores egne hvalpe, det ser meget fornuftigt ud, indtil videre er der  af HD: 2 x A, 3 x B og 1 x C.  På AD: 5 x 0, 1 x 1 og 1 x 2. Bubblewrap mangler stadig HD resultat, men da dyrlægen ikke kunne finde ud af at ligge ham ordentligt, så kunne DKK ikke bruge billederne, og det var derfor en ommer. Så han bliver højst sandsynlig fotograferet inden for ikke så lang tid i Virklund ved Peter Weis.

I weekenden har vi været et smut på udstilling i Kassel. En rigtig hyggelig tur i selskab med dejlige LX mennesker. Vi boede på hotel som kun lå 10 min. væk fra udstillingen, så nemmere kunne det ikke være. Saphira fik Very Good om lørdagen og Excellent, 3 vinder om søndagen. Det var en meget hektiske og proppet udstilling, meget larm i hallerne, og tyskere der bestemt ikke tager hensyn til sine medmennesker! Saphira er for tiden en let påvirkelig unghund, og en anelse hormon forstyrret da hun snart er på vej i løbetid, så der skal ikke så meget til før hun ikke syntes det er rart. Og Saphira syntes bestemt ikke det var sjovt at være i de haller, når vi var ude var der ingenting, men så snart vi kom ind og der var fyldt med mennesker der ikke ser sig for, vogne der kører tæt, mega høje og rungende højtalere og andre hunde der ville snuse hende i rumpen ja så var det ikke så sjovt mere, halen kom ned, og ørene tilbage og så var der ellers kun en vej! Men så snart hun kom ind i kravlegården til mor Shelly, så faldt der mere ro på hende, og hun vidste at der var hun tryg! Det var bestemt ikke sjovt at se hende sådan, og jeg bandende mig selv langt væk over at jeg kunne finde på at udsætte hende for det, så jeg besluttede at det er ikke noget vi skal igen, i hvert fald ikke indenfor nærmeste fremtid! De danske udstillinger er meget anderledes, der er en helt anden ro, så dem holder vi os til.

Men bortset fra de overfyldte haller med enormt små ringe, så var det som sagt en rigtig hyggelig tur. Saphira tog alt det andet så pænt, og er bare så enormt nem at have med!

Lørdag aften gik vi alle ned i restauranten på hotellet og spiste, der er nu ikke noget så godt som godt selskab fra hundevenner, tusind tak for en rigtig hyggelig weekend, vi glæder os allerede til næste gang vi tager på tur :-))

  

Både Saphira og mor Shelly fik en fin 3. vinder rosette :-))

 

 

6/11-11

I denne weekend stod det endnu engang på udstilling. Det blev til Very Good begge dage, og til det er der ikke så meget at sige, andet end at Saphira skal have tid, og hun for os altid vil være den smukkeste... :-)

Der blev bla. dømt ned på pels (den var åbenbart for kort) og højde (hun er lige blevet målt med en rigtig stangmåler i onsdags, og den fortalte os at hun er 63 cm. over skulderen, så der burde ikke være noget at komme efter ;-)) Men sådan er det... Saphira og jeg hygger os i ringen, og det er og bliver det vigtigste, så må dommerne mene hvad de vil!

En ny uge starter imorgen, og vi smutter en tur i hundesvømmeren når jeg får fri fra arbejde. Vi plejer at svømme om søndagen, men Saphira er så træt efter sådan en weekend, så vi venter til imorgen :-)

 

31/11-11

Det er ved at være rigtig lang tid siden jeg har opdateret hjemmesiden. Jeg har haft så dårlig samvittighed, men jeg har bare så meget at slås med for tiden, så tiden og overskuddet har simpelthen ikke været der :-(

Saphira blev HD, AD og  OCD fotograferet d. 24/10, og vi har nu fået resultaterne... Desværre gik det overhovedet ikke som vi havde håbet på. Saphira fik følgende resultater: HD: B/C, AD: 0/2 og OCD: Ikke påvist (FRI). Lige nu er vi stadig i chok over det, og vi skal have tid til at sluge det helt. Det ændrede vores drømme og planer...

Vi er i hundesvømmeren hver uge, og Saphira bliver bedre og bedre for hver gang! Så snart vi tager vesten frem, så er hun klar! Hun er begyndt at nyde det, og er blevet så sej til det.

Vanilla har kun været med 2 gange, da hun er gået i løb, og derfor lige springer over... ;-) Men når hun er ovre det, ja så kommer hun med igen!

Athene får vi desværre ikke fornøjelsen af i hundesvømmeren, da vi ALDRIG får hende i vandet! Vand er noget man drikker og længere er den ikke ifølge Athene... Så det kan vi godt glemme...

D. 15/10 var vi til udstilling i Aars, Saphira fik Excellent og blev 3. vinder. :-)

Samtidig havde jeg 4 chins på udstilling i Hadsten. Jeanet og Fredrik var så søde at køre mine dyr til udstillingen hvor Dorthe var så sød at tage sig af mine dyr. Lupin førte sig frem på sin første udstilling, han stillede i Babyklasse, og vandt hans klasse, blev bedste baby og fik sit første cert. :-)

Chanel vandt også sin klasse, fik sit 3. cert. og blev Ny Dansk Champion :-)

Laha blev nr. 2 i champion klassen, slået af Jack som vandt champion klassen og blev bedste voksne dyr :-)

Sikke en dejlig dag!

10/10-11

I går var vi i hundesvømmeren igen. Denne gang havde vi også Vanilla med. Som forventet tog Vanilla det i stiv pote, hun gik ligeså fint ned i vandet med det samme, og så skulle hun lige finde rytmen. Efter en omgang svømmede hun ligeså fint, og hver gang hun kom op, var hun klar på en tur mere :-)

Saphira prøvede til med kamel-æslet første gang, men da hun først havde været i, og da hun havde set Vanilla gå ligeså pænt i, ja så var det som om det pludselig ikke var så slemt alligevel :-) Efter lidt omgange en og en, så kom de begge i på samme tid, det gik så fint, og det var virkelig fedt at se hvordan de bare svømmede afsted!

Vanilla hyggede sig!

Vanilla laver en vending...

Saphira- svømme nisse :-)

 

Saphira og Vanilla

Vanilla og Saphira igen...

 

2/10-11

Saphira har i dag været i hundesvømmeren for første gang. Vi har længe gået og snakket om at det er noget vi gerne vil, men mere er der bare ikke sket da fritiden herhjemme er noget presset. Men nu skulle det være, og nøj hvor var det fedt at komme afsted. Saphira var nu ikke så vild med at skulle være våd, og det at hun skulle have redningsvest på, det gjorde det ikke bedre... Da det var første gang så fik vi hjælp fra damen der har stedet, hun skulle være den "onde" dame som hjalp med et lille (stort) "skub" fra det sidste stykke af rampen til ned i vandet. Da prinsessen først var kommet i vandet, gik der ikke længe før hun svømmede noget så fint, helt uden plask :-). 2. gang hun skulle i gik hun sørme selv op af rampen, men igen var det det sidste stykke ned i vandet hvor der skulle hjælpes... Hun fik 3 turer i vandet, og svømmede omkring 6 gange rundt i det hele. Til sidst var hun noget så træt, det var hårdt for prinsessen med så mange nye indtryk og dufte, så vi stoppede med succes. Hun nåede lige ud i bilen, og bang så væltede hun omkuld og fik noget af en lur!

Det var en kæmpe succes, og jeg har nu indkøbt et 10-turs kort til 2 hunde, så næste gang skal Vanilla med. Det bliver spændende at se hvad hun siger til det, hun elsker nemlig vand, men nu er det jo ikke helt det samme som havet, så nu må vi se... Jeg har også bestilt en redningsvest, jeg syntes ikke rigtigt at hverken den røde eller orange farve klæder prinsessen, så jeg har nu bestilt en Hurtta Lifeguard redningsvest i Pink ;-)

Det hele skal tjekkes ud...

Så skylles der...

Redningsvesten skal på...

Første gang op af rampen... dygtig pige :-)

Så går det løs...

Så fint hun svømmer...

Og hun bliver ved...

Puha Louise, det var godt nok vådt!

 

 

18/9-11

Udstillingen i Bjerringbro var en perfekt afslutning på en fantastisk fødselsdags weekend. Saphira gik ind og fik Excellent, blev 1. vinder fik CK (som giver adgang til bedste tæve) og røg ud lige før placering så hun blev på dagen 5. bedste tæve! Det var jo helt vildt, og samtidig stod det ned i stænger, så det fine udstillingstøj måtte pænt blive indenunder regntøjet... Men vi klarede os uden det, og jeg er bare så stolt af min lille 1 årige prinsesse :-). Søster Impala fulgte lige i hælene på os, og blev 2. vinder!

Som en glædelig overraskelse kom Nana, Klaus og Kasper forbi. Nana er stadig for ung til at deltage på DKK udstillingerne, men de kom og hyggede sammen med os :-). Nana charmede sig frem, og storesøster Saphira syntes Nana var lidt sød, de hyggede sig gevaldigt, det er simpelthen den bedste underholdning! Tusind tak for rigtig dejligt og hyggeligt selskab, vi glæder os til næste gang hvor det selvfølgelig skal gentages :0)

Her kommer lidt billeder fra den lidt våde udstillingsdag:

   

Charmetrolden Nana (Lady Xiera's Julle Jasmin)

Juniorklasse tæver (6 stk.)

   

   

   

"Bedste tæve"

  

 

 

 

17/9-11 -Senere

Saphira har haft en fantastisk fødselsdag, her er lidt billeder fra dagen:

    

    

    

    

    

 

 

 

17/9-11

Hip hip HURRA! I dag bliver Saphira og hendes søskende 1 år. Sikke tiden er fløjet afsted, vi har slet ikke kunne følge med, det er jo ikke ret længe siden hun blot var en lille bamse ;-). Nu er hun en stor pige, høj er hun blevet og 39 kg. tung indtil videre... Hun er den første vi har haft som stadig går rundt i bjørnetøj som 1 årig! Prinsessen har stadig babypels ned af benene og hen af siden, og det lader ikke til at det har i sinde at skulle af foreløbig, så vi venter fortsat... Det er i hvert fald ikke fordi vi ikke gør noget for det, så tit som hun bliver børstet, badet og blowet så er det ikke vores skyld at det ikke kommer af :-)

Men sikke et år der er gået, hun har givet os så mange glæder og grin. Hun er den dejligste nisse i verden! Saphira har lige fra dag 1 været en ny nisse hver dag, hun har været vidt omkring: Udstillings-nisse, have-nisse, æble-nisse, sove-nisse, trænings-nisse, bedøvelses-nisse, lege-nisse, færge-nisse, pisse-nisse osv. osv... Ja vi kan fortsætte :-)

Og i dag er hun Fødselsdags-nisse!!!! Hun skal fejres på alle maner, min traditionelle lagkage skal laves, der bliver sunget fødselsdagssang, flaget bliver hejst, gaver skal pakkes op, mormor og bedstefar kommer til boller og varm kakao, og som afslutning slutter vi af med et fødselsdags bad så hun er klar til udstillingen imorgen i Bjerringbro... Prinsessen skal forkæles!

Vi vil gerne ønske alle I-hvalpene hjertelig tillykke med fødselsdagen, vi håber i alle får en dejlig uforglemmelig fødselsdag!

 

 

21/8-11

Jeg havde forsvoret at skole og arbejde aldrig skulle stjæle alt min tid!!! Det gør det heller ikke...men næsten :-(  Der går længe mellem opdateringer og nyheder herinde, og det vil jeg prøve at lave om på igen.

I går var der udstilling i Varde. Jeg havde først ikke meldt til, da jeg vidste jeg desværre skulle på arbejde, men jeg blev overtalt af Kennel mor Pia, og hun sagde så ja til at gå i ringen med prinsessen... Helene og mor stod frygtelig tidligt op, for at ankomme til Varde tidligt så de kunne få en god plads, på trods af at der lige skulle være en hel del andre racer i ringen før det blev Bernernes tur. Imens de sad og ventede, gik jeg rundt i Maxi Zoo og kunne ikke få tankerne væk fra Varde. Det var første gang jeg ikke skulle med på udstilling, og det var bestemt ikke rart! Selvom jeg vidste at Saphira var i gode hænder, så havde jeg det godt nok skidt med at jeg ikke var med. Jeg havde prøvet at gøre alt for at få fri, men niks den gik ikke... Jeg tjekkede mobilen jævnligt, og de fik mig også i røret nogen gange...

Så blev det endelig tid til juniorklasse tæver... jeg har jo desværre ingen detaljer eller noget som helst at berette med hvordan det hele foregik, men jeg har ladet mig fortælle at Saphira klarede det så flot, trods det var første gang hun havde anden handler på, plus en løbetid der er på nippet af slutningen. Dommeren var vidst helt vild med Saphiras utrolig bløde pels (Saphira har stadig hvalpepels :-)). Det blev til Very good, Saphira halter desværre stadig lidt pga. hendes vokseværk. Vi har for en uge siden fået hende fotograferet igen, og vokseværket er så godt som væk, og Dyrlæge Peters bud er at det er slutningen af vokseværket der gør at hun stadig halter lidt. Så ro og tid ;-).

Efter hendes tur i ringen var det tid til at kysse lidt på lillesøster Josephine som Pia havde med. Jeg har ladet mig fortælle at det var så sødt... Ja igen, mere kan jeg ikke fortælle...

En ting kan jeg love... Det sker ALDRIG mere at min prinsesse skal på udstilling uden mig! Jeg har simpelthen ikke nerver til at skal igennem det igen! :-)

Tusind tak til Pia for at du gad løbe med prinsessen, det var en STOR hjælp i en meget træls situation ;-)

Lidt billeder:

Saphira og Iluna

Det ser ud til at Pia har en fest... haha :-)

Dommeren mærker den lækre pels...

 Dygtig pige!

 

 

1/8-11- Senere

Så har vi modtaget skønne billeder af smukke Sille (Surfer Babe) som nu er 1 år og 1 uge :-)

   

Tusind tak  Helle og Michael!

1/8-11

Igår kom vi hjem efter 4 hyggelige udstillingsdage i Vejen. Saphira var meldt til alle dage, og klarede det så flot trods den bagende sol og de 30 grader. Lotte var ved Mormor og blive passet, og imens havde vi de tre andre med.  Campingvognen stillede vi op i Hovborg, så der var ikke så langt til Vejen. Fredag var vi nede ved Pia og Tommy for at grille sammen med alle hundevennerne, og lørdag efter udstillingen kørte vi hjem da vi skulle til sølvbryllup om aftenen. Vi var hjemme 15.30, Saphira fik et hurtigt bad, blev blowet, og en halvtime senere stod hun igen og lignede mindst en million :-) Aldrig har jeg ordnet hende så hurtigt før! Søndag drog vi igen afsted til Vejen, dog blev far, Athene og Vanilla hjemme da han mente han havde fået nok af udstilling, så han blev hjemme og passede de to andre :-). Nårh ja og så er Saphira i går gået i hendes første løbetid... Saphira fik følgende placeringer:

Torsdag: Excellent, 2. vinder + CK

Fredag: Excellent, 3. vinder

Lørdag: Excellent, 2. vinder

Søndag: Excellent, 4. vinder.

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Se mange flere billeder her: Vejen udstillinger 2011

 

 

25/7-11 -Senere

Lidt billeder af fødselsdagsbjørnene på deres store dag:

Alou (Little Joanna) er blevet fejret af Farmor Merete:

  

 

Zanto (Memory Lane) er blevet fejret af hele familien:

   

Se flere billeder fra dagen her: Vanilla Pride's Memory Lane

 

Chili (Star Girl) er blevet fejret af far Palle, mens mor Anne Mette er i Portugal:

  

 

Buster (Not Alone) blev fejret i Åbyhøj hos mor Vanilla:

  

Se flere billeder fra dagen her: Vanilla Pride's Not Alone

 

Rico (Falling In Love) blev fejret hjemme sammen med hans familie:

      

Se flere billeder fra dagen her: Vanilla Pride's Falling In Love

 

Tusind mange gange tak for alle billederne, vi bliver så rørte! Vi håber vi snart kan få jer alle samlet til endnu et hyggeligt hvalpetræf ;-)

 

 

 

25/7-11

Hip Hip HURRA!!!!

 

I dag bliver McFly-kuldet 1 år. Vi syntes tiden er fløjet afsted, og kan slet ikke forstå at det allerede er 1 år siden vi sad i hvalpekassen, og Vanilla fødte 9 utrolig smukke og søde babyer. Det var 8 uger med en masse følelsmæssige op -og nedture, men af alle de oplevelser der fulgte med, er det nu de gode og bedste af dem der  sidder forrest i vores erindringer når vi tænker tilbage! Vi er så taknemlige for jer alle 9, og vi glæder os hver dag over at vi har fundet de bedste og sødeste familier til jer!

Vi håber i alle får en dejlig 1 års fødselsdag, og vi håber på at modtage lidt billeder fra jer alle, så vi har 1 års billeder til fotoalbummet :-)

 

20/7-11

Alou har været på besøg, kig nye billeder af hende her: Vanilla Pride's Little Joanna

Alou 1 år

 

18/7-11

Nye billeder af vores tøser:

   

   

   

 

13/7-11

Midt her i sommervarmen har vores kære hvalpekøbere i Ishøj fundet tid til at sende lidt billeder til os af smukke Prins Rico (Falling In Love). Han lever stadig fuldt op til sit stambogsnavn, man kan da kun blive forelsket når man ser billeder af denne smukke og søde dreng! (Ja ja Carsten du må også godt være med på de rosende ord :0)).

Tusind tak for billederne!

 

 

4/7-11

Lige nu render der 10 lækre hvalpe rundt nede ved Kennel Lady Xiera. Moren er Lady Xiera's Shelly og faren er Säterhundens London Hammersmith. Der er stadig 2 drenge der mangler gode og kærlige hjem!

De er endnu ikke fordelt, så det er ikke 2 bestemte. Vores Saphira er halvsøster til dem, og vi kan klart anbefale en lækker Shelly hvalp, vi er i hvert fald VILDE med vores!

Er man interesseret, eller kender nogen der er, så kig nærmere her: Kennel Lady Xiera

 

 

3/7-11

Så er der lidt nyt under "chinchilla nyt" :0)

 

21/6-11

I dag har vi haft dejligt besøg af Moster Eva, søster Vera og Silje lækkermås. Vera skulle til kontrol besøg hos Steen ude på dyrehospitalet, og så havde vi aftalt at jeg tog med for at hjælpe til. Bagefter tog vi hjem til os og hyggede. Vi var rigtig spændte på hvordan hundene ville reagere når de så Silje, men der var ikke en af dem der viste tegn på at hun var lidt "farlig". Vi vidste at Vanilla ville blive "skruk" når hun så hende, sidste gang hun mødte en baby var da vi havde hvalpene, der kom Rune og Mette med Anna-Laura på 9 uger, og Vanilla mente bestemt at hun skulle blive hos hende, og at de bare skulle ligge hende ned i hvalpekassen til de andre inden de gik... Hihi... Så der var ingen problem. Saphira gik også til hende, og fik snust godt og grundigt til hende, hun fik også lige et dyt med på vejen, og hun var også så sød ved hende. Athene overraskede os rigtig meget... Hun plejer ikke at være så pjattet med små børn, så hun plejer bare lige at snuse lynhurtigt, og så forsvinder hun ellers hen i sin krog... Men det må man da sige hun har lavede om på! Athene stod og kiggede og snuste LÆNGE til Silje-pigen, og imens kørte halen for fuld drøn! Silje lå og spjættede med benene, og det tog Athene ikke så tungt på trods af hun fik et ben i hovedet, næh nej halen blev ved :0) Så dejligt at se!!!

Så kom Silje ned på sit legetæppe, hun fik tøsernes nye seng ned under så det ikke var så hårdt at ligge på, og straks lagde Vanilla sig klar. Vanilla er en rigtig hønemor, så sød og kærlig! Hun lå trofast og holdte øje med Silje, og så fik hun lige et mys med på vejen :0).

Tusind tak for en rigtig hyggelig dag, det var dejligt at se jer igen!

   

  

Vera og Vanilla passer godt på Silje...

Siljes nye barnepige :0)

 

 

19/6-11

Lidt billeder fra udstillingen i Valby 2011.

Saphira: Excellent, 1. vinder. (Juniorklasse)

Iluna (Saphiras søster): Excellent, 2. vinder. (Juniorklasse)

Sille (Surfer Babe): Excellent, 3. vinder. (Juniorklasse)

Nemo (Athenes halvbror Billy Bob): Excellent, 4. vinder. (Åbenklasse)

Oliver (Athenes halvbror Boba Fett): Excellent, 1. vinder (Åbenklasse). Og 2. bedste han!

  

  

   

   

 

 

 

13/6-11

Jubiii.... vi har modtaget en dejlig mail fra Chili (Star Girl) og hendes familie. Chili har det bare så godt, og har vokset sig stor og stærk. Hun er højt elsket af hele familien, og måske lidt ekstra af William. De er de bedste venner, og hygger sig i hinandens selskab :0)

Chili har også været ved hundefrisør og blive smukkeseret, og det forlyder at hun ligner en voksen dame nu... Åh hvor det dog kribler over det hele når vi modtager mails og billeder fra vores elskede hvalpe! Vi håber på at vi kan finde en dag til hvalpedag hvor alle kan deltage, det kunne være så fedt at få den alle samlet igen.

Anne Mette sendte et billede med af Chili og William (før Chili havde været ved frisør ;0))

Tusind tak for billedet, hvor er hun dog bare smuk <3 Vi håber vi snart får mulighed for at se hende irl, vores egen smukke og søde Star Girl!

Hun har endnu ikke været i løbetid, men er gået voldsomt i fæld, så mon ikke den er lige på trapperne ;0)

 

8/6-11

Lille Saphira er blevet sat i kravlegård, har fået skåret ned i fodret, og bliver luftet i snor på græsplænen. Hun begyndte at halte i torsdags, vi ville lige se det lidt an, men fredag var det værre så vi fik en tid samme dag i Virklund. Peter havde fri, så det var Gitte der måtte kigge på hende. Først ville hun se os gå frem og tilbage, hun fandt ud af at det er det højre forben hun haltede på. Vi kunne nemlig ikke finde ud af om det var det højre eller venstre, da vi havde stirret os blind på det til sidst. Nå men hun skulle ind og mærkes på, og på vej ind spørger Gitte om hun altid går så pænt. Det kan vi jo så kun svare ja til, da hun er rigtig dygtig til at gå i snor. Gitte spørge igen, jamen er hun aldrig vild? Hun syntes hun var meget rolig af en 8 mdr. hvalp at være. Saphira kan selvfølgelig godt være "vild" fuld af hvalpe krudt. Men når vi er ude, opfører hun sig som regel altid pænt, hvilket jeg er utrolig glad for, da både Athene og Vanilla er dem der altid gerne vil gå forrest... :0)

Nå men Saphira kom ind og blev mærket på, og Gitte kunne mærke at hun ikke var så glad for det når hun trak i det højre forben, men som Gitte sagde så er Saphira bestemt ikke en pjevser. Alle andre hunde havde givet et piv fra sig , men det gjorde Saphira ikke, hun trak bare benet til sig. Så hun er stærk min lille prinsesse. Saphira fik lidt beroligende, og de fik taget røntgen billeder af hele hendes front. Både skuldre, albuer og fodled. Det hele så meget fint ud, og Gitte kunne se at det "bare" er vokseværk. Pyha, vi åndende lettet op! Så vi fik noget smertestillende til hende, og så skal hun ellers holdes i ro. Hun fik Peter til at kigge billederne mandag, og han så det samme som Gitte.

Vi har ellers gjort alt efter bogen, nøjagtig som vi plejer. Fodret bliver nøje målt, vi har holdt godt øje med at hun ikke har taget for meget på hver uge, motion i små mængder og ikke vild leg. Men vokseværket kom alligevel, desværre... Men som sagt så holder vi hende fuldstændig i ro nu, og vi syntes at vi allerede kan se fremskridt. Hun halter kun meget lidt nu, men hun skal være helt haltfri før hun ikke skal have smertestillende mere, så vi fortsætter med pillerne. Vi håber at hun snart er igennem det, og det ikke kommer igen. Det er så synd for lille Saphira. Jeg taler af erfaring når jeg siger vokseværk gør PISSE ONDT!!! Jeg har døjet meget med det som lille, og tro det eller lad vær, jeg døjer desværre stadig med det, dog uden at vokse mere... hmm.... Jeg skal åbenbart bare have smerten!

Vi krydser alt hvad vi kan og håber at Saphira snart kan få lov at løbe rundt i haven uden snor igen. Men hun er så dygtig, ikke noget pjat med hende. Kravlegården bliver hun pænt i, og bare hun har en klov og hendes bildæk så ligger hun og hygger sig :0)

 

Hvorfor skal du tage billeder af mig nu???

 

30/5-11

Søndag kiggede Viktor (Just My Luck) og hans forældre forbi ved udstillingen. Det var skønt at se ham igen, og sikke stor han er blevet! Lille Viktor på 10 mdr. rendte stadig rundt med klovnehår på ørene, så jeg fik lov til at klippe lidt i ham, så han kom til at ligne en stor dreng. Sikke en forandring! Pludselig så han meget mere voksen ud, og så kunne man samtidig se han utrolig smukke ører som ellers var gemt væk bagved klovnehåret... :-)

    

    

Jeg har lavet en side  under berner arrangementer hvor der er et lille udpluk på 50 billeder fra weekenden ud af de 233 der blev taget ;0)

Se dem her: Bøsøre Klubudstilling 2011

29/5-11

Sikke en weekend! Vi har været til vores store klubudstilling i Bøsøre hele weekenden, og sikke en fest... Fredag pakkede vi bilen og drog afsted mod Fyn og vi var noget spændte på vejret for weekenden. Da vi ankom til campingpladsen var det noget gråt, vi skyndte os at få sat teltet op, og man kan da sige at vi var heldige, vi nåede lige at få den sidste pløk i jorden og så kom regnen. Det stod ned i stænger, så vi blev nødt til at drage i ly inde i teltet indtil det holdte op.

Lørdag startede udstillingen kl. 09.30, men Saphira mente vi allerede skulle op 05.30... Vi fik den trukket lidt, og stod op kl. 05.47... Så vi var i hvert fald i god tid. Rika og Saphira fik deres morgenmad, og så gik vi en god morgentur. Det var nu lidt hyggeligt at have så meget ro på, og bare kunne nyde den stille morgen. Nå men vi fik gjort os klar, og afsted det gik til udstillingspladsen. Babyer og Hvalpe skulle først bedømmes fra kl. 10.30, så vi havde pludselig et problem da jeg også skulle i Åbenklasse med Rika. Det kom lige til at passe med at jeg kunne nå ind første gang med Rika, så spurte ned i den anden ende til hvalperingen, ind med Saphira, hun fik Særdeles Lovende og sørme om hun ikke også fik billet til finaleringen (hvor de skulle placeres), så styrtede  jeg op til tæveringen  igen, ind med Rika som fik Very Good, og så kunne jeg slappe lidt af.

Jeg havde en mavefornemmelse der sagde at Saphira ville blive placeret som nr. 4, da dommeren ikke lod til at rigtig kunne lide min smukke prinsesse, og ganske rigtigt, Saphira og jeg kom på en flot 4. plads, hvilket vi bestemt ikke klager over... Mit mål var bare at opleve finaleringen, og det kom jeg til, sikke en herlig oplevelse!!!!

Saphira blev også lånt ud til barn og hund konkurrence. Lille Naja som til daglig bor sammen med Bosco (Vanillas bror Voltaire) manglede en hund at løbe med, så de kom og spurgte om de ikke kunne låne Rika, men bedst som konkurrencen skulle til at starte, så var Prinsessen nede på stranden og blive fotograferet... Så Saphira måtte træde til. De klarede det begge så fint, og Saphira gjorde os ekstra stolte, så dygtig bette pigen er! De fik en flot 7. plads!

Så startede spændingen for alvor, Oliver (Lady Xiera's Boba Fett) skulle ind og placeres i åbenklasse. Sørme om Oliver ikke vandt åbenklasse hanner, blev BIK1 og fik sit sidste certifikat, så nu kan Oliver kalde sig Champion :0) Stort tillykke med ham Anni! Oveni blev han også BIM... :0)

Om aftenen var der fest i "kostalden". Vi endte med at være 23 LX mennesker samlet, og fik vores helt eget langbord. Humøret var højt, og vi syntes da, at vi ville dele vores hyggelige bord med kennel mor og far som desværre ikke kunne være med i år. Vi skålede til kameraet, og så trillede tårene ved kennel mor :0) Vi håber du kan være med igen til næste år Pia!

Søndag var det tidligt op igen, vi skulle heldigvis ikke vente 1 hel time igen før Babyer og Hvalpe skulle bedømmes. Det gik rimelig hurtigt da der ikke var så mange babyer og hvalpe hanner, så vi kom hurtigt i gang. Saphira fik igen SL og en finaleplads. Jeps, jeg var ikke til at skyde igennem allerede der... I finalen gav vi den igen max gas, vi nød at komme ind i den store ring hvor vi rigtig kunne få løbet igennem og få vist Saphiras smukke bevægelser. Saphira stod og løb som en drøm, og vi havde en fest. Så skulle der placeres... 4. vinderen blev placeret, 3. vinderen blev placeret, og så var vi to tilbage. Jubii... Saphira vandt, og jeg måtte lige knibe en lille tåre. Det var så stort for mig! Saphira sprang så let og elegant op på podiet, og der blev hun så stående... hihi... hun elsker at komme på bord, så det var lige i hendes ånd. Vi løb æresrunde, og så var det ud igen. Men der var ikke meget tid til at trække vejret, da vi skulle ind og dyste mod den bedste hanhvalp. Ind løb vi igen, og YES... Saphira blev Bedste Hvalp!!!!! Godt nok skulle hun ikke på podiet igen, men jeg benyttede mig af situationen, så hun fik lige lov en sidste gang... Rigtig god træning! Nu var jeg da slet ikke til at skyde igennem, smilet var helt op til begge ører, og det sidder der stadig :0)

Jeg har for laannnggg tid siden sagt, at hvis det skulle lykkes igen at Saphira ville gå ind og vinde, så vil jeg give Italiensk is (Dolce Vita) til familien herhjemme, så nu er det tid... :-). Vi havde heldigvis også husket Verdi (den lyserøde selvfølgelig... :-)), og nu bød anledningen sig til at fejre Saphira. Mette havde bagt hindbærsnitter, og sammen med Verdien var det lige i øjet... MUMS!

Tusind tak for en fantastisk herlig weekend, der går nok noget tid før armene kommer ned igen... Vi har fået taget 233 billeder, som vi går i gang med. Så i løbet af de næste dage kommer der billeder ;0)

 

25/5-11

Intet nyt er godt nyt... Tiden herhjemme går med hundetræning og arbejde. Så der er ikke så meget at skrive om pt. Saphira er blevet 8 mdr. og er ved at være en dejlig stor pige, vægten på 8 mdr. dagen var 36 kg. så hun indhenter så småt de to andre. Vanilla er hun for længst vokset over hovedet, og snart er hun også større end Athene, men Athene kan stadig kalde sig den største... hihi... om ikke i højden så i omkredsen... Jeg er begyndt at fjerne klovnehåret på prinsessen, det er ved at være på tide, og det har godt nok kriblet i fingrene længe, men jeg har ikke kunnet tage det, da hun jo har været lidt bagud med at få skiftet den pels, så det jo stadig har været i nakken. Men nu er det så småt begyndt at være skiftet det hele, så nu ryger det... Det er noget der tager laannnggg tid, hold nu op hvor er der meget, så vi tager det over flere dage, og så skal det meget gerne være væk til Bøsøre ;0). I får ingen billeder af hende før det er væk, da hun ser noget dum ud med det brune hår!!! Hihi...

Igår blev Saphira storesøster til 10 babyer. Mor Shelly var blevet så stor så stor, og havde rundet de 63 kg. Før graviditet vejede hun 52 kg. Hun gemte igen på 11 babyer i maven hvoraf de 10 ligger nede i hvalpekassen i Grindsted og hygger sig. Den 11. var desværre ikke bagt helt færdig :-( Men de 6 drenge og 4 piger har det godt, og det samme har mor Shelly :0)

 

 

14/5-11

Vi stod endnu engang tidligt op i dag. Jyllandskredsen hvor mor sidder i bestyrelsen afholdte deres sidste skue. Det skulle foregå i Brønderslev, så det var tidligt op og afsted. Vejret så lovende ud da vi ankom, men vejrguderne fik desværre ret, da vi skulle til at starte begyndte det så småt at regne. Saphira var tilmeldt i hvalpeklasse hvor hun havde konkurrence af 3 andre hvalpe. Lille Saphira syntes bestemt ikke om at skulle ud i det møgvejr, så da vi skulle i ringen kiggede hun på mig som om hun sagde: Mener du det virkelig Louise? Jeg mente det, og ud i vejret kom vi. Da hun først havde fået de første dråber på sig, ja så var det da også lige meget ;0) Saphira fik særdeles lovende og blev 1. vinder (vi havde en tæt kamp mod Tiklos ;0)) Vi fik en stor hundeskål med en masse lækre ting i... Så skulle vi ind og dyste om bedste hvalp, der vandt Saphira  og vi fik en fin pokal. Derefter skulle vi endnu engang ind, nu gjaldt det Jyllandskredsens vandrepokal, den skulle vi dyste om imod den der blev bedste baby. Og jubii... den vandt Saphira også, dog havde personen der har den til at stå pt. glemt at få graveret i den, så vi får den senere... Da kredsene er blevet nedlagt, så skal vi beholde den til evigt eje :0)

Det var en rigtig hyggelig dag, trods den voldsomme regn! Og vi var meget glade for vores telt endnu engang!!

Dommer: Peter Uno Andersen (Kennel Harthin)

Vi havde desværre glemt at få kameraet med, men heldigvis kan mobilerne også tage billeder:

  

  

 

 

 

11/5-11

Så har vi gjort det igen. Vi har været kreative, og denne gange førte det til en hagesmæk. Min lille Saphira har det med at savle gevaldigt når der er guffer i nærheden. Så nu har jeg designet en hagesmæk til prinsessen, som min kære moder har syet... Saphira skal lige vænne sig til den, men jeg håber vi får glæde af den, især på udstillingerne hvor jeg forhåbentlig er fri for at gå og tørre hende 50 gange inden vi skal i ringen ;0)

 

 

8/5-11

I dag har der været udstilling i Hillerød. Vi deltog desværre ikke, men så er det jo godt at vores hvalpe kan repræsentere Kennel Vanilla Pride. Søde Sille og hendes familie stillede for første gang op i Junior klasse, hvor man må sige at hun gjorde det godt. Hun fik Exellent, blev 3. vinder og fik en rigtig flot kritik.
Vi er utrolig glade og stolte over at det gik Sille så godt. Hendes mor Helle har sendt nogle skønne billeder:

  
  

 

 

2/5-11

Herhjemme er vi så småt begyndt på det store blodbad. Lotte er i løbetid, og denne gang går det ud over Saphira. Lotte kan simpelthen ikke lade hende være, hun hænger op af hende konstant, og Lotte render rundt med forsuttede ører og nakke. Saphira forstår ikke helt hvorfor Lotte pludselig gerne vil være tæt på hende, hun plejer jo at være så sur... haha...

Vi har tjekket Vanilla jævnligt her på det sidste, da det også er tid til hendes løb. Og i dag er der lidt blod på papiret. Nu bliver det jo spændende om Saphira også følger trop, eller om hun venter lidt endnu...

 

1/5-11

Nye billeder af smukke søde Sille (Surfer Babe) 9 mdr. gammel:

  

Wau... siger vi bare. Hvor er vi bare vilde med hende Sille-pigen, som skal til Hillerød udstilling på søndag... Vi deltager desværre ikke, men sidder parat til når der tikker sms ind! :0) Held og Lykke til Helle og Sille!!!

 

30/4-11

Så er det nyt under Chinchilla Nyt :0)

 

 

28/4-11

Påskeferien er foregået oppe i vores campingvogn i Fjellerup. Det var en fornøjelse indtil jeg tilfældigt puttede med lille Saphira, og pludselig opdagede at hendes ene fortand var kortere end de andre. Saphira har simpelthen knækket et stykke af sin fortand. Hvordan det er gået til kan vi desværre ikke svare helt på, men vores gæt vil være at hun har leget med en af de andre tøser, og de så har slået tænderne sammen. Saphira har så bare været uheldig at de har ramt et uheldigt sted/ fra en træls vinkel.

Ja så gik bekymringerne straks i gang, for åh nej det er jo min kære udstillingshund!!! Og hvad nu, skal den rykkes ud??? eller er der andet man kan gøre??? Eftersøgningen på en dyrlæge der har speciale i tænder startede... Først blev der ringet til Hadsten dyreklinik da vi ved at Mette dyrlæge kan noget med tænder, hun fortalte at der er to ting at gøre, 1) Fjerne tanden. 2) Rodbehandle tanden.  Men hun havde aldrig prøvet at rodbehandle en tand, så hun sendte os videre til en Alfred på dyrehospitalet i silkeborg. Men han havde aldrig prøvet at rodbehandle en fortand, så derfra blev vi igen sendt videre til  Lizette Sloth i Dyrlægehuset i Kolding. Endelig fandt vi vores specialist som kunne påtage sig opgaven, da det absolut er sidste udvej at fjerne tanden!!! Vi fik en tid i dag, og lille Saphira skulle møde fastende... 

Saphira fik taget røntgen af tanden, som viste at den var knækket så det lige er spidsen af roden der er blottet, det var super godt at det ikke var mere, da jo mindre der er blottet jo bedre... Hun prikkede også lidt i den, og den blødte fint, hvilket er tegn på at der stadig er masser af liv i tanden. Hun lavede en Vital coronal amputation, hvilket betyder  at hun har fjernet et stykke af nerven i tanden, lukket den med et eller andet, og lagt plastic om den.  Da Saphira ikke er så gammel, er hendes tand nemlig ikke rodlukket endnu, og hun kan derfor ikke lave en rodbehandling på hende endnu. Saphira skal til tjek om en måned igen for at hun lige kan se om alt går og er som det skal være, og så om 6 mdr. skal hun igen til tjek, og der tjekker hun så om den er rodlukket, og om der stadig er liv i tanden. Der er 90% chance for at behandlingen virker, så vi krydser alt hvad der krydses kan for at Saphira er blandt de 90% og ikke blandt de sidste 10%!!!!!

Saphira tog det hele i stiv pote, nu ligger hun og er en smule døsig. Øjenene er mikro små, og hun går som en der har fået lidt for meget af det våde... ;0). Hun må desværre blive hjemme fra hundeskole i dag, men hun kommer stærkt igen i næste uge ;0)

 

 

 

19/4-11

Så kom der de skønneste billeder fra Zanto (Memory Lane). Han har det som blommen i et æg hos fam. Lund Jensen, tusind tak for billederne!

  

  

  

  

 

18/4-11

Så er det tid  til lidt Buster billeder igen. Buster (Not Alone) charmer stadig alt og alle på hans vej, og hans søde familie sørger for at han har det bedste bernerliv man kan ønske sig!

  

  

Vi er simpelthen så vilde med alle vores 9 hvalpe! Hold k**t hvor vi nyder at modtage mails og opringninger og bare høre og se hvor elsket de alle er! Også når det går knap som forventet, er det fedt at i tager opgaven alvorligt og får styr på det hele, vi er så taknemlige for at have 9 så søde og skønne familier til "vores" guldklumper :0)

Bliv endelig ved med at sende billeder... jeg ved godt at jeg har været lidt bagefter, og det er bestemt ikke fordi jeg ikke vil lægge dem ud på hjemmesiden, men jeg har bare haft så meget at se til mht. mit arbejde og uddannelses beslutning, så jeg har simpelthen været fyldt helt op... Men håber på at jeg kan følge lidt med igen ;0)

 

 

10/4-11

Igår havde Saphira sin camping debut. Hun tog det hele i stiv pote, og tjekkede ALT ud! Hele campingvognen blev gennemtjekket, oppe i sengene og under...

   

Jo jo alt skulle simpelthen tjekkes igennem ;0)

Og ellers så tullede hun bare rundt, og hyggede sig med alle de klove hun kunne finde...

Athene og Vanilla hyggede sig også...  Sammen med mig :0)

     

En tur på stranden blev det også til. Der er simpelthen SÅ lækkert oppe ved Fjellerup!

Lotte skal selvfølgelig tisse så højt hun kan, uanset om der er noget at tisse op af eller ej ;0)

Se flere billeder her: Camping og strandtur

 

7/4-11- Senere

Athene har haft fødselsdags gæster, mormor og bedstefar kiggede forbi. Det er noget der passer Athene :0)

Athene fik fin pink lagkage bestående af: Hjemmebagte lagkagebunde, leverpostej, revne æbler, kødpølse og ost... mums!

Fødselsdags billeder:

  

  

  

  

 

 

7/4-11

I dag er det Athenes fødselsdag... hurra hurra hurraaaa!!! Tænk at du allerede bliver 4 år, tiden den render med en vældig hastighed, og vi kan slet ikke følge med. Hihi... men det siger vi jo hver gang vores kære bamser fylder år! Tiden går jo så hurtigt når man har det dejligt og sjovt. Og vi NYDER virkelig hver eneste dag med vores tøser, der går ikke en dag hvor de ikke får at vide hvor højt vi elsker dem! 

Kæmpe stort tillykke med fødselsdagen til Athene og hendes søskende: Morgan (Bono), Pippi (Angel Of Harlem) og Zenta (One).

Athene har fået fødselsdagssang, flaget er rejst, og når resten af familien kommer hjem, så skal der selvfølgelig lagkage til ;0) Mon ikke også der kommer en lækker gave???

Billeder af fødselsdagsbarnet kommer senere...

 

 

 

 

4/4-11

Igår var det endnu engang tidligt op, vækkeuret ringede kl.04.30!!!! Vi drog afsted mod Tønder, og vi må nok indrømme at vi fortrød lidt da vi ankom. Vejret var bestemt ikke til at råbe hurra for, og det var stedet BESTEMT heller ikke! Det var årets første udendørs udstilling, og de havde placeret 4 ringe på et lille frimærke, hvor der lige kunne stå godt 7 telte ved bernerringen. Der var tilmeldt 73 bernere så kan i gætte jer til hvor trængt det var! Resten måtte stå bagved, og vi opgav hurtigt at følge med i udstillingen. Det var da også lige før at Saphira og jeg ikke var kommet ind til vores klasse. For selvom at jeg prøvede at følge med i hvornår det var vores tur, ja så var det ikke så nemt da hullet var meget lille, og proppet med mennesker og hunde. Nå men vi fik kæmpet os igennem, og så var der nok lidt stress på fra min side.

Endelig fik jeg Saphira til at stå nogenlunde, hun var lidt påvirket af alle duftene og det nye underlag kaldt græs, så det var lidt af en kamp (syntes jeg, som er vant til min prinsesse bare klarer det til ug...). Da vi skulle til at løbe må jeg nok lige sige at der gik stædig kamel i prinsessen. Hun satte sig på sin flade mås, og rokkede sig ikke ud af stedet! Niks, jeg gider ikke løbe, gør det selv Louise! Men langt om længe fik jeg lokket hende med, og så gik det også fint. Så var det hen og stå foran dommeren, og der var hun den Saphira som jeg kender, super dygtig! Hun fik særdeles lovende, og så var det ud og vente. Da vi alle skulle ind igen, gik det okay. Bortset fra... Saphira gentog hendes lille kamel nummer fra før, og ville igen ikke løbe da vi skulle rundt i ringen... Hmm... der må jeg nok lige indrømme at hun var billigt tilsalg... tsk tsk... ENDELIG fik jeg hende med igen! Hun stod flot bagefter, og så var vi klar til placering. Det blev til en andenplads, slået af Helle og Lille... hihi...

Bagefter måtte jeg lige ud og rase af og få en lille snak med Saphira. Vi er nu blevet enige om at hun ikke gør det nummer mere ;0)

Vejret blev koldt, og solen kom lidt frem og gik igen. Men da det blev Vanillas tur til at komme i ringen skinnede solen! Simpelthen så lækkert :0)

Vanilla har smidt al sin underuld, så hun har ikke sin lækre bamse pels mere. Nu er hun i sommer tøj, og hvem ved hvornår hun smider det også??? Det er jo ved at være tid til en løbetid snart, så risikoen er der... 

Hun er så hyggelig at have med i ringen, jeg kan slet ikke stå for hende når hun står der og kigger så glad på mig. Hun er bare en lækker glad pige, og jeg tør godt skrive at Vanilla ELSKER hendes Louise over alt på jorden, og ja det er gensidigt!

Vanilla fik en Very good og så var vi færdige for i dag. Vi var godt tilfredse med vores tøser, og jeg har tilgivet Saphira, og hun er ikke længere billigt tilsalg ;0)

Nu går vi i stærk udendørs træning, så vi kan være klar til vores næste udstilling som er Bøsøre.

Lidt billeder fra dagen:

Yakee:

   

Hvalpeklasse tæver:

Iluna:

   

Impala:

   

Saphira:

   

   

Vanilla:

   

   

 

 

26/3-11

Sikke en fest vi har haft nu i dag, åh ja åh ja åh... Ja som i nok kan høre, så har humøret været på det højeste i dag til dagens udstilling i Stestrup.

Dagens resultater:

Hvalpeklasse hanner:

Lady Xiera's Izzi Miayke (Yakee, Saphiras bror): Særdeles Lovende 2. vinder.

Hvalpeklasse tæver:

Vanilla Pride's Surfer Babe (Sille): Lovende

Lady Xiera's Iluna (Saphiras søster): Særdeles Lovende 2. vinder.

Lady Xiera's Icolina (Saphira): Særdeles Lovende 1. vinder, Bedste Hvalp!!!

Åbenklasse tæver:

Lady Xiera's Vanilla Dream (Vanilla): Excellent

Åbenklasse hanner:

Lady Xiera's Bacchus: Excellent

Lady Xiera's Boba Fett (Oliver): Excellent 1. vinder, BIK + Certifikat og... BIR!!!!!

Stort stort tillykke til jer alle, det var en fantastisk dag, og hvor var det skønt at dele den med jer alle!!!

 

Yakee...

 

Iluna...

 

   

   

Saphira...

 

  

Sille...

 

        

Vanilla...

 

Og.... Oliver

 

22/3-11

I søndags var vi for en gangs skyld på pandekagetur... hihi... Denne gang var det Saphiras kuld der skulle holde hvalpedag. 6 ud af 9 hvalpe mødte op til en dejlig tur rundt om søen. Hvalpene blev sluppet omme på det store areal, og så gik det ellers der ud af. Saphira brugte hurtigt sit helle trick, som er: Få alle til at løbe efter mig, og når jeg så har dem alle lige i hælene, ja så vupti smutter jeg ind under bordet :0) Jo jo... hun er snu den lille ...

Da vi igen kom om til pandekagehuset, ja så var det tid til lagkage. Oliver havde nemlig fødselsdag, og gav derfor hundelagkage til alle de 4 benede. De var godt nok et hit! Og imens hundene nød kagerne, så sang vi 2 benede fødselsdagssang. 

Da de 4 benede havde fået, gik vi ind i pandekagehuset og så var det vores tur. Desværre var der så mange mennesker, at vi ikke kunne have hundene med ind. Men vi smuglede nu alligevel Saphira med ind, og hun puttede sig pænt under bordet, og sov der indtil vi skulle gå igen :0)

 

 

 

11/3-11-Senere

Lidt billeder fra Vanillas fødselsdag:

   

   

   

   

   

   

       

 

 

11/3-11

 

 

I dag bliver vores kære lille Vanilla 3 år. Endnu et skarpt hjørne er rundet, og bag sig har hun titlen som verdens bedste mor til 9 over lækre bamser! 

Hun bliver fejret med sang og lækker lagkage i eftermiddag, lagkagen kommer til at bestå af: Hjemmebagte lagkagebunde med indbagt Mellos og Beefsticks. Første lag er leverpostej, andet lag revne gulerødder og æbler og bananskiver, og tredje lag er lækker pate'. På toppen et tyndt lag lyserød flødeskum og 3 lys. Så er der serveret... :0)

Godt nok er fødselsdagsbarnet og Athene på skrump, men når man har fødselsdag kan man godt lige se lidt bort fra det, for hvis man ikke må få lidt lækkert på sin fødselsdag, hvornår må man så?

Kæmpe stort tillykke til Lady Xiera's V-kuld: Vera, Vanity Fair (Diddi), Vertigo (Laurits) og Voltaire (Bosco). Vi håber i alle får en dejlig dag med masser af forkælelse!

 

 

 

20/2-11

I dag har vi holdt hvalpetræf ved Kvie sø for vores skønne McFly kuld. En dag vi har set frem til med længsel! 6 hvalpe mødte op, de 3 sidste måtte desværre melde afbud, men vi lover at vi gentager succesen og håber I kan deltage næste gang!

Men vi endte med at være 9 hunde og 26 mennesker, og sikke en dejlig tur vi fik. Vi mødtes på parkeringspladsen, og gik derfra en dejlig tur rundt om Kvie sø. Vi kunne ikke have ønsket os flottere vejr og natur, og hundene boltrede sig rigtig i sneen. Ja, vi kan kun endnu engang bekræfte at Vor Herre HAR Berner!

Alle vores bjørn er blevet så store, at det ikke er til at tro det er de små pus vi sad døgnvagt ved og flaskede op i sommers. De er blevet til rigtige berner bamser, og man er bestemt ikke i tvivl om hvem deres mor er... og selvfølgelig heller ikke deres far :0)

Se bare her:

         

Zanto til venstre og Vanilla til højre... Som snydt ud af næsen på sin mor!  

    

Zanto til venstre og Morgan til højre... Som snydt ud af næsen på sin far!

Vildt at det er samme hund! Ja, og sådan kan jeg jo så fortsætte med alle de andre smukke bamser :0)

 

Og her er et billede af Vanillas mor Lady sammen med Vanilla da hun var 6 mdr. til deres hvalpetræf ved Kvie sø :0)

Vores hvalpetræf har selvfølgelig fået sin egen side under berner arrangementer: Vanilla Pride's hvalpetræf

 

 

 

17/2-11- Senere

Jeg sad lige og kiggede lidt sne billeder 2010 igennem, og  faldt så over billederne af Saphira. Her er beviserne på hvor hurtigt det hele går. Billederne er taget d. 29/11-2010

   

   

   

Det er slet ikke til at forstå!

Jeg er simpelthen også lige nødt til at dele dette skønne billede af Saphira 8 uger, dengang hun var en lille bamsebjørn :0)

 

 

17/2-11

I dag bliver Saphira 5 mdr. I den anledning har vi fået taget lidt billeder. Det er jo igen igen blevet rigtig berner-vejr, og ja tøserne de nyder det rigtig :0)

Vanilla har jo været så smart at den her gang har hun valgt at tage tøj på, frem for at rende rundt i bikini ligesom sidste gang det hele var sneklædt ;0)

  

  

  

  

  

 

 

12/2-11

Så kom dagen hvor vi skulle til udstilling i Fredericia. Det var Vanillas første udstilling i MEGET lang tid. Hun har fået sin utrolig smukke pels igen, og var bare så smækker lækker :0)

Det blev til en Very Good, og vi havde en skøn tur i ringen sammen. Jeg tror at Vanilla nød det ligeså meget som jeg gjorde!

Her kommer lidt billeder:

  

  

Prinsessen syntes det var hårdt at være med på udstilling. Hendes opgave lød på at charme alle der kom forbi... og ja det lykkes ;0) Bagefter var en skønheds lur i mit skød hårdt tiltrængt!!!

 

 

8/2-11

Hihi... findes der noget bedre end at prale af hvor dygtige ens hvalpe er? Næh nej det tror jeg nu ikke, så derfor kommer der lige et lille afsnit af en mail jeg har fået fra Helle (Sille/Surfer Babes mor) :

Vi er startet lydighedstræning igen, og i lørdags var Sille simpelthen et pragteksemplar, hun var bare så dygtig, så hun blev brugt til at vise diverse øvelser, jeg blev helt rørt. Men tænk, da vi skulle træne "fremad" og vi have lagt godbid i madskålen og jeg skulle til at sende Sille fremad, så var der en skade der stjal hendes godbid i madskålen, lige for øjnene af os alle sammen, frækt. Men hun løb ud til en tom madskål og fik rigelige med godbider, da hun kom tilbage, og så var den øvelse slut.
Tænk at vi har været så heldige at få endnu en drøm af en Berner, tak for det.
 
Mange hilsener fra os
Helle

Der findes ikke noget bedre end at modtage dejlige mails hvor der bliver fortalt hvor godt det går, og hvor dygtige de er! Tusind tak for jeres gode stykke arbejde :-)

 

7/2-11

Igår havde vi Buster (Not Alone) hjemme på visit. Astrid, Asger og Louise skulle et smut ind til musikhuset, og imens blev Buster ved os og legede.

Uha hvor er Buster blevet stor. Vanilla mor kom til at se helt lille ud ved siden af sin søn. Han er stadig ligeså skøn og dejlig som han altid har været. Glad, godmodig, kærlig, fræk , mega lækker og mors dreng det er de ord der betegner Buster. Det er simpelthen så fedt at følge vores babyer, og se hvad de ender op i :-)

De er alle som snydt ud af næsen på deres mor. Det er så sjovt at se, Vanillas mor Lady har jo lavet 3 kuld hvalpe, og de 3 kuld ligner alle hinanden på en prik. Og det samme gør Vanillas hvalpe. Vi har ladet os fortælle at det ligger helt tilbage til Ladys mor. Det er simpelthen hende de alle ligner, sjovt ikke? :-)

Nå men da Astrid, Asger og Louise kom tilbage spiste vi hjemmelavet boller som Astrid havde lavet, drak varm kakao, og søndags hyggede med en masse bamse snak!

Hver gang Buster kommer på besøg får jeg lov at tømme kameraet for alle de skønne Buster billeder Astrid har fået taget. Så her kommer en lille smagsprøve:

  

  

Vanilla og Buster

  

Buster 6 mdr.

  

Saphira og Buster fik også tumlet lidt. Dog blev det kun indenfor da det simpelthen ville blive for vildt for Saphira udenfor. Hun er jo ikke så stor endnu, selvom at hun selv syntes det. Så hun måtte nøjes med at mosle lidt med ham i køkkenet, hvilket vidst også var rigeligt for hende. Pludselig faldt hun omkuld, og hun sov resten af søndagen.

I aftes lå hun i sofaen og hovedet hang halvt udover, pludselig lød der et bump. Saphira var så gledet helt ned fra sofaen, men prinsessen var bestemt ikke vågnet af det. Næh nej, vi måtte lige ned og ruske lidt i hende, og hun trak da heldigvis vejret... haha... hun var totalt væk i drømmeland!!!!

Tak for en hyggelig dag Buster og resten af familien! Vi ser frem til lige om lidt hvor vi mødes igen til den store hvalpedag, ihh hvor vi glæder os!!!! :0)

 

 

5/2-11

I dag har vi været til chinchilla udstilling i Hovborg. På trods af at dagen startede noget hektisk og vi kom en halv time senere ud af døren end vi skulle, ja så nåede vi alligevel frem i tide.

Jeg var meget spændt på hvordan det skulle gå, da Jack kun manglede 1 certifikat for at blive Dansk Champion.  Der var 10 dyr i Jacks klasse, og sørme om ikke han vandt sin klasse med 91 point (ud af 98 point), han fik det sidste cert og er nu ny Dansk Champion!!! Ja jeg kan godt lige love for at smilene blev store. Ikke nok med at han fik det sidste cert, han vandt også sin klasse. Han er også en rigtig smuksak ja han er :-)

Lidt billeder af Jack:

 

 

Udover Jack, havde jeg følgende med:

  • Laha som fik 90 point, vandt sin klasse som bestod af 6 dyr og fik sit andet certifikat.

  • Chanel som fik 86 point, blev nr. 4 i samme klasse som mor Laha.

  • Cassiopeia som stillede op i juniorklasse, fik 85 point og blev nr. 4 ud af 9 dyr.

Alt i alt en rigtig god udstillingsdag som var MEGET tilfredsstillende. Rigtig gode point til dem alle, og jeg ser frem til næste gang vi skal afsted :-)

 

 

30/1-10

Sikke et skønt vejr det har været i dag. Vi var til træning på bernerpladsen, hvor vi sørme fik en gave fordi  Saphira blev hund nr. 200!

En meget fin gave, med alverdens gode ting, både til 2 og 4 benede :-)

Et billede fra træning:

I gætter aldrig hvad vi træner på billedet :-)

 

Vi har i dag modtaget et billede af smukke Alou (Little Joanna):

 

29/1-10

Jeg har lige kigget lidt billeder igennem på telefonen, og er da nødt til at dele nogen af dem med jer!

Prinsessen er da ikke til at stå for:

Da Saphira jo blev Bedste Baby i Nyborg, ja så skulle vi selvfølgelig have kage med op til ringtræning. Og den skulle jo (selvfølgelig) være lyserød!!!

Før den blev bagt:

 

Den færdige kage:

 

Og ja så fandt jeg også lige et billede af Alou:

 

26/1-11

Igår blev McFly-Kuldet 6 mdr. Der er allerede gået et halvt år siden de kom til verden, og de er nu halvvejs til den "store" 1 års fødselsdag hvor HD og AA fotograferingen også venter...

Jeg har modtaget lidt billeder fra Prins Rico (Falling In Love), som jo både har sit eget hus (19c) og nu også sin egen lædersofa:

   

 

Jeg har købt nyt "udstyr" til tøserne. Jeg har endelig taget mig sammen og fået købt de lyserøde K9 seler til alle tøserne. Saphira må dog vente lidt endnu med at tage sin i brug, da den er købt så hun kan passe den når hun bliver stor. Ellers så skal hun skifte sele nærmest hver anden uge, og det er de lige lidt for dyre til ;-)

Samtidig har jeg også fået lavet pink halsbånd til dem med broderi. Og som prikken over i'et, ja så fik jeg også lavet labels til deres seler med med hver deres navne ;-)

   

Dronning Lotte har skam også fået fin lyserød K9 sele. Og da ingen skal være i tvivl om hvad Lotte er,  så står der på hendes...

 

24/1-11

Lidt billeder fra weekenden:

   

Saphira forrest og Surfer Babe (Sille) bagved.

    

    

   

   

Saphira forrest og søster Impala bagved.

    

Brormand Yakee og Saphira.

Bedste Baby!!!!

 

 

23/1-11

Sikke en herlig weekend i udstillingens tegn. Fredag drog vi afsted mod Nyborg til årets første DBSK udstilling. Vi havde igen i år lejet os ind på "vores" campingplads, hvor LX -familien har base.

Lørdag var det tidligt op og gøre sig klar, tid til at spise morgenmad, og så afsted mod udstillingen som heldigvis kun er 15 min. fra campingpladsen. Vi har glædet os så meget til den dag, 3 af vores hvalpe var nemlig meldt til og samtidig var det Saphiras første officielle udstilling.

Zanto (Memory Lane), Rico (Falling In Love) og Sille (Surfer Babe) var alle meldt til i babyklasse om lørdagen og de gjorde det alle så flot! Det var simpelthen så fantastisk at se de 3 hvalpe, de er så fulde af livsglæde og kærlige af sind. De ligner alle deres mor, og har alle arvet den utrolig glade hale, som er tusind gange bedre end en hale mellem benene ;-) De fik alle Lovende, hvilket er rigtig flot, da de er ved at nå alderen hvor de begynder at se noget sjove ud, og nogen dage slet ikke ligner en berner :0)

Saphira fik Særdeles Lovende og blev 2. vinder om lørdagen, hun klarede det så flot, og var virkelig en fornøjelse at have med i ringen.

Efter udstillingen var der uddeling af hitliste præmier. Vanilla var jo så heldig lige at nå med på 4 udstillinger inden hun gik på barsel sidste år, og fik point nok til at komme på hitlisten. Hun endte som nr. 47 ud af 68!

Om aftenen var LX-familien ude at spise. En rigtig hyggelig italiensk restaurant med enormt god mad! En perfekt måde at slutte dagen af på, god mad og rigtig godt selskab!

Søndag var vi på den igen. Saphira var lidt mere træt end om lørdagen, og der var ikke så meget go' i hendes løb. Men alligevel lykkes det os at få vist hvad vi kunne, og sørme om det ikke bliver til Særdeles Lovende, 1. vinder!!!! Puha så kom tude prinsessen lige op i mig. Der stod jeg stolt over min smukke prinsesse som bare klarede det hele SÅ flot!

Bagefter var det hurtig ud og tørre øjnene, og så over i den anden ring hvor brormand Yakee stod klar til at dyste om titlen bedste baby. Og sørme om ikke dommeren rakte den store fine lyserøde rosette til os! Saphira blev BEDSTE BABY!!!!!!!

  

Saphira med alle hendes rosetter fra weekenden.

Tusind tak til alle i dejlige mennesker for en rigtig hyggelig og dejlig weekend. Vi ser frem til næste gang vi samles!

Også tusind tak til i søde hvalpekøbere, det var så dejligt at se "vores" bjørn igen, og vi glæder os simpelthen så meget til vores hvalpetræf her lige om lidt :0)

Der kommer billeder fra weekenden lidt senere...

 

 

10/1-11

Lidt billeder af prinsessen 16 uger:

 

 

   

Jeg undskylder mange gange for den lidt sjuskede gyngehest opstilling, men prinsessen var pludselig meget vågen, så nemt var det ikke at få hende til at stå stille når hun var blevet stillet :0)

 

9/1-11

For tiden rasler tænderne godt nok ud. Saphira er frk. tandløs, og vi har for første gang i dag nået at få fingerne i en af de små tænder.

Hun har længe haft to rokketænder, og endelig røg den ene ud. Det må blive nr. 4 hun nu har tabt. Den anden rokketand sidder der stadig, men der går nok ikke længe før den også falder ud...

I fredags blev hun 16 uger, og rundede 15.7 kg.

I dag har er hun startet i bjørneskole på Berner Pladsen. Trods glatbane gik det okay til træning. Men jeg må da indrømme at man var lidt mere optaget af at holde sig på benene. Saphira var fuld af krudt, og havde åbenbart taget gummibolde under poterne i dag i lineføring. Det var lidt af en udfordring, så vi lignede nok lidt Bambi på glatis :0)

Det sjoveste i dag var nok at Saphira blev hund nr. 200 ude på bernerpladsen. For godt 4 år siden da Athene startede derude var hun tæt på at blive hund nr. 100, men da der nåede at komme en før os, så Athene blev hund nr. 101 :-)

Vi ser frem til at skal til træning igen på søndag, og håber på at isen har fortaget sig lidt, så det er lidt mere sikkert at træne!

Vanilla er så småt ved at få pels på igen. Det går langsomt, men man kan se at der sker noget. Jeg har meldt hende til Fredericia, så det er spændende om hun har nået at blive rimelig i pelsen, eller om det bliver iført badedragt :-)

Athene er kommet på slank endnu engang. Så vi må se om det lykkes at få smidt 4-5 kg.

 

 

2/1-11

I dag stod vi tidligt op og vendte snuderne mod Silkeborg. Vi skulle til nytårsskue hvor Saphira var meldt til. De var 3 meldt til i babyklasse tæver, og Saphira fik Særdeles Lovende og blev 2. vinder. Søster Impala var også meldt til, og blev placeret som nr. 3.

Saphira klarede det super godt taget i betragtning at det var første gang hun prøvede det. Det var også første gang hun var i en så stor hal, med masser af larm og folk der taler i mikrofon. Godt nok har hun været med til ringtræning 3 gange, hvor der både bliver spillet musik, klappet og talt i mikrofon, men det havde hun vidst glemt igen, så det er godt vi starter op på tirsdag, så hun kan få noget træning i den slags larm.

Hun har tabt 3 tænder og er lidt sippet for tiden hvad angår at få set tænder, så hun var ikke så glad da dommeren skulle hen og se på tænderne og derefter mærke hende. Men med hjælp fra Louise, gik det alligevel, og Saphira kom smukt igennem det ;-) Vi træner fortsat at en masse fremmede mennesker, stor som små, tykke som tynde, mænd som damer, gamle som unge skal hen og mærke og kigge tænder!!!!

Lidt billeder fra dagen:

 

 

 

 

 

 

1/1-11

Vi har Alou på nytårs ferie, og i den anledning ville vi da lige tage lidt billeder af smuksakken.

Alou (Little Joanna) 5 mdr. :

 

 

  

Nyheder 2010

 

Tilbage