|

Kennel Vanilla Pride's
Chinchilla Nyheder
Tilbage
|
|

29/1-12
I torsdags d.26/1 blev Chilli og Cassanova forældre til 2 smukke totter - 1
dreng og 1 pige. De har fået navnene Bernard & Bianca :-)
Fødselsvægten var 41 og 43 gram, og de trives i bedste velgående :-) Chilli
passer og plejer dem, og imens må Cassanova pænt blive siddende oppe på hylden.
Jeg håber på at han med tiden får lov til at deltage i pasningen, og at det kun
er et spørgsmål om tid før hun accepterer at Cassanova kan hjælpe til :-)
Farverne er stadig lidt svære at slå fast, men indtil det er blevet lidt
mere klart, så skyder jeg dem til at være Violet Ebony mulig TOV. Dog er Bianca
lidt lysere end Bernard...

Bernard og Bianca 3 dage gamle

13/1-12
Chilli og Cassanova venter baby/babyer sammen. Hvornår hun har termin ved
jeg desværre ikke, men da jeg kan mærke liv, så kan der ikke være så længe igen
:-))

26/11-11
Der er ikke så meget nyt, så vidt jeg kan se/mærke/fornemme så er der stadig
ingen nye babyer på vej :-( Det er noget rigtig øv, for jeg er simpelthen så
spændt på hvilke totter der kommer ud af Jack/Laha & Armani/Chanel
kombinationerne... Men de syntes åbenbart ikke deres forhold er klar til far,
mor og børn... Så de holder mig godt og grundig på pinebænken... Mon man kan
insiminere en chinchilla??? Hihi...
Totterne har været på lidt udstillinger... Desværre er de faldet sammen med mine
hundeudstillinger, så jeg har været så heldig at Dorthe Kaspersen kunne have dem
med for mig :-)
I Hadsten d. 15/10-11 havde jeg følgende dyr med:
Amorinas Lupin: 92 point + Cert, Nr. 1 i babyklassen Tan+Beige+Ebony og Best In
Baby!
Novas Chanel: 89 point + Cert, Nr. 1 i Senior Ebony og Ny Dansk Champion!
Supreme Chins Laha: 92 point, Nr. 2 i Championklassen!
Lady Xiera's Jack: 93 point, Nr. 1 i Championklassen og Best In Adult!
Armene havde meget svært ved at komme ned den dag, det var så stort og jeg er så
pavestolt af mine totter <3
I Føllenslev d. 19/11-11 havde jeg følgende dyr med:
Amorinas Lupin: 86 point i babyklassen Tan+Beige+Ebony , og blev nr. 2!
Novas Chanel: 91 point i Championklassen og blev nr. 6!
Supreme Chins Laha: 93 point, Nr. 2 i Championklassen!
Lady Xiera's Jack: 92 point i Championklassen og blev nr. 3!
Tak til Dorthe fordi du tog mine totter med for mig! :-)

6/8-11
Jeg har følgende chins til salg:

Annabelle

Anthonio

Arianna
På billederne er de 5 uger. Se mere om dem her:
Chinchilla
unger

4/7-11
3 smukke totter! Mor og børn har det alle godt :-)

Arianna

Anthonio

Annabelle

3/7-11
Juhuuu... ENDELIG!!! Karla fødte langt om længe her til morgen. Det blev til 2
piger og en dreng :0) Tøserne vejede 43 gram ved fødslen, og drengen 51 gram.
Jeg har valgt at starte på ABC kuld, så de tre totter her bliver et A-kuld og
har fået navnene: Arianna, Annabelle og Anthonio.
Billeder kommer senere...

27/6-11
Her går jeg stadig og venter spændt på hvad Karlas mave gemmer på... Hun er
blevet godt rund, og er nu på 808 gram. Men hun ligner bestemt ikke en som har i
sinde at føde snart, så jeg må jo væbne mig med tålmodighed... Det er den
hårdeste opgave når man opdrætter, ventetiden er forfærdelig!!!


18/6-11
Sælges:
10 stk. lækre hængekøjer (Slumber Tunnels). Jeg har desværre gjort et
fejlkøb af disse fantastiske chinchilla køjer. Da sælger og jeg har misforstået
hinanden mht. målene, kan jeg desværre ikke bruge dem da de er for korte til
mine bure. Målene er: 42 x 24 cm. Jeg har 5 stk. af hver slags :0)
Pris pr. stk: 100 kr.

Du er velkommen til at skrive til mig hvis du er interesseret i en lækker
køje...
Skriv enten på mail eller sms ;0)
(kontakt oplysninger findes under "kontakt")

13/6-11
I aftes mærkede jeg for første gang liv i Karlas mave. Det er en fantastisk
fornemmelse når man begynder at kunne mærke hvordan der bliver rullet rundt og
sparket inde i den lille mave... Selvom det er meget svært at mærke, så syntes
jeg at kunne mærke i hvert fald to babyer.
Cassanova er så sød en far. Karla lå i går og fladede ud på hylden, imens sad
Cassanova og nussede hendes runde mave, og Karla lå bare og nød det imens hun
kom med hendes "det er hyggeligt" lyd :0)
Spændende hvornår hun har termin. Jeg håber på at jeg snart kan danne mig et
indtryk af det, så Cassanova kan nå at komme ud inden fødsel... Jeg har planer
om at lave lidt om i mine par, så dette bliver højst sandsynlig deres sidste
kuld...

Cassanova og Karla

12/6-11
Jeg er glad for at kunne skrive Lady Xiera's Karla og Hedebo's Cassanova
igen skal være forældre. Karla har i den senere tid øget hendes vægt en hel del.
På 9 dage har hun øget sin vægt med 24 gram. Jeg ved desværre ikke hvor
langt hun er henne, men jeg har stadig ikke mærket liv, så der går nok et godt
stykke tid før der kommer baby/babyer... Jeg er jo så utålmodig, så jeg skal
tage mig selv i nakken for ikke at gå og mærke på mavsen hele tiden :0) Det er
bare så spændende, og der er ikke noget bedre fornemmelse end at mærke når der
er liv derinde... Men jeg venter og venter og venter...

Jeg har modtaget billeder fra både Naveen og Tiana. De har det begge godt
og trives :0)
Tiana og Louise er blevet bedstevenner, og de nyder hinandens selskab:

Naveen har det som sagt også godt, og her er han ude på løbetur:


30/4-11
I dag har vi endnu engang været afsted til chinchilla udstilling. Denne gang var
det i Hadsten, så det var heldigvis ikke så langt væk :0)
Dagens resultater ser således ud:
Lady Xiera's Karla: Nr. 9 i
Seniorklasse Ebony med 79 point.
Novas Chanel: 3. vinder i
Seniorklasse Ebony med 89 point + Cert (det er hendes 2. cert, så nu mangler hun
kun et :0))
Supreme-Chins Laha: 2.
vinder i Seniorklasse Ebony med 91 point + Cert= Ny Dansk Champion!!!!!
Lady Xiera's Jack: 1 vinder. i
Championklasse med 93 point og sørme om han ikke også blev Bedste Senior!
Her er et billede af dagens høst:


Laha og Jack med deres præmier...
Og jeg... Ja jeg er pavestolt af mine skønne smukke totter!!! (Jeg tør vidst
også godt skrive at Pia (Lady Xiera) er godt tilfreds... hihi :0)

28/3-11
Naveen har fundet nyt hjem, og er i dag flyttet til Fyn :0)
12/3-11
Jeg har den sødeste lille TOV Dark Ebony dreng til salg. Han hedder Naveen,
og er rejseklar netop nu. Han er efter Karla og Cassanova, og har været i hænder
fra dag 1. Jeg var med til fødslen af dette kuld, og det var virkelig noget af
en oplevelse!
Vil du vide mere om Naveen, kan du kigge under unger, og ellers er du
velkommen til at kontakte mig, enten på telefon: 28 29 21 87 eller på mail:
Vanillapride@hotmail.com
Lidt billeder af skønheden:



1/12-10
I dag er det præcis 1 år siden min første unge så dagens lys. Lille
Isabella er nu blevet 1 år, og jeg ved at hun trives og har det som blommen i et
æg! Stort Tillykke med prinsessen Mona og Rene'.
Jeg har nu haft 4 unger indenfor det første år, og jeg må sige jeg har
været super heldig med at finde gode hjem til dem alle. De sidste to er flyttet
til Galten hvor de skal hygge sig sammen , og rigtig blive forkælet af Pia og
Ronny.
En nyhed er at Karla er blevet meget stor, det lader til at jeg ikke var
hurtig nok sidste gang med at få Cassanova taget fra hende da jeg opdagede
ungerne, så hun er tilsyneladende blevet genparret. Jeg er meget spændt på hvor
mange der kommer, da jeg syntes at hun er meget stor, og vægten er snart oppe på
de 800 gram, hvor hun har en normal vægt på 590 gram. Jeg har regnet ud at hun
føder omkring 30/12-10.

10/9-10- Senere
Sikke en overraskelse... Jeg har for et par dage siden haft Karla ude for
at mærke på hende, jeg syntes at hun så godt buttet ud, og maven var da også
lidt hård syntes jeg, men kunne ikke mærke noget, så regnede ikke med at der var
noget, og hvis der var så var der længe til, for ellers ville jeg jo mene at jeg
skulle have mærket liv. Meennn... i dag kommer jeg op, kigger lige ind til Karla
som sidder nede i bunden, jeg tænker lige at det plejer hun ikke, og vupti så
ser jeg en lille sort hale stikke ud under Karla. Jeg gnider lige lidt i øjnene,
for kan det nu passe??? Og ja ganske rigtigt, Karla har født en unge, jeg farer
ned og fortæller det, og da jeg kommer op igen, stikker der to haler ud, WHAT???
Har jeg virkelig været så heldig at min søde Karla har født to smukke unger? Det
er jo fantastisk :0)
Jeg får lov af Karla til at tage dem en af gangen ud for lige at kigge lidt
på dem. Farven syntes jeg er lidt svær at bedømme, da de mørke Ebonyer kan være
lidt svære. Men de er i hvert fald enten Dark Ebony, eller All Black Ebony. Det
har jeg godt nok drømt om længe!!! Jeg tror det er to drenge, og de vejer 44 og
47 gram.
Jeg vil prøve at få taget lidt billeder på et tidspunkt :-)

10/9-10
Ja det er ved at være noget tid siden der er sket noget her på chin siden.
Men siden sidst er Victoria flyttet hjemmefra, hun bor nu i Viby og bliver
behandlet som en rigtig prinsesse.
Jeg har valgt at prøve noget nyt. Jack er sat sammen med Laha, og Chilli
skal sættes sammen med Cassiopeia. Laha og Jack har fundet hinanden, og Lahas
temperament passede bedre til Jack, det er jo altid en kamp at få sat Jack
sammen med Chilli igen, da hun godt kan være noget af en heffel. Jeg er spændt
på hvordan hun tager det når hun møder Cassiopeia.
Men se mere om hvilke farver der kan komme ud af det på deres sider :0)

9/7-10
Nye billeder af Victoria her

2/7-10
Det går rigtig godt med Victoria, hun er stadig dejlig rolig syntes jeg (i
forhold til Isabella). Selvfølgelig er der gang i hende som der nu er ved sådan
nogle små totter, men på en helt anden måde. Hun tabte sig lidt dagene efter hun
var kommet til verden, hvilket er meget normalt, men hun er begyndt at tage på
igen. Hun er i dag her til formiddag på 55 gram!
Jack blev jeg nød til at tage ud tirsdag, da han slet ikke kunne få lov af
Chilli til at komme ned i bunden for at spise og drikke. Nogen sagde at det er
fordi at Chilli ikke vil genparres, og Jack ikke tænker på andet, men den hopper
jeg nu ikke helt på. Selvfølgelig er jeg ikke interesseret i at hun bliver
genparret, men Jack udviste overhovedet ikke adfærd om at han ville parre, næ
nej han ville bare gerne ned og have noget at spise, og se hvad det er der
render rundt i bunden. Nå men han kom ud, og jeg skulle så prøve at sætte ham
ind til dem igen efter 3-5 dage. Det blev det så ikke helt til, jeg prøvede i
går at tage Chilli ud og så sætte Jack ind til Victoria. Victoria spænede
direkte hen til Jack, ind under maven på ham, og så sad de ellers og hyggede,
han var så sød og kærlig. Så satte jeg Chilli ind til dem, og med et stivnede
Jack totalt, han turde pludselig ikke kigge på Victoria, og Chilli satte sig ved
siden af Jack, for når så Victoria kom hen til ham, så gik Chilli lige imellem.
Pludselig så skulle Jack bare ikke være der mere, så Chilli jagtede ham rundt i
buret og nappede ham i røven. Han må bare ikke komme til "hendes" unge. Stakkels
Jack! Jeg ville ellers så frygtelig gerne have haft at han måtte være inde ved
dem, så han kunne hjælpe med at passe hende, men det må han åbenbart ikke for
Chilli. Og af hensyn til både Victoria og Jack, ja så må han heller sidde i et
bur ved siden af.
Jeg prøver en sidste gang i løbet af weekenden, men går den ikke der, ja så
må det være sådan det bliver, for der skal heller ikke stresses mere i buret,
lille Victoria skal have ro til at vokse sig stor og smuk! Billeder kommer der
senere...

28/6-10
Så skete det endelig. Chilli fødte i dag en fin violet pige på 51 gram.
Denne gang var jeg næsten med til fødslen, for da jeg kom op og ligge skulle
tjekke hvorfor hun sad inde i huset, havde hun næsten lige født da bette stadig
var våd, og Chilli var noget pjusket med blod. Jeg skyndte mig at lukke igen,
for jeg ville ikke forstyre. Noget tid efter kunne jeg ikke vente mere, jeg var
lige nød til at have bette vejet, og set hvad køn det er. Hun vejer næsten det
samme som sin storesøster gjorde da hun blev født, Isabella vejede 53 gram.
Navnet er også allerede på plads, hun kommer til at hedde Victoria! Mor og barn
har det godt, og far Jack sidder oppe på hylden og sover. Jeg er spændt på om
han kan få lov at blive inde i buret denne gang, jeg håber det i hvert fald! Det
er altid bedst når både mor og far kan hjælpes ad med at passe baby. Hun har
selvfølgelig fået sin egen side, hvor i kan følge med i hendes vægtskema og se
billeder!
Vanilla Pride's
Victoria

17/6-10
Jeg har i dag mærket rigtig liv i Chillis mave, først gang var rent faktisk
i går, men der var jeg ikke helt sikker på det. Men i dag er den helt sikker,
den bette baby spræller rundt inde i maven, så nu må det snart være tid til at
den kommer ud. Ja jeg venter i spænding!!!

7/6-10
Jeg har i dag haft Chilli ved en dyrlæge. Ikke at der skulle være noget
galt, men bare for lige at få ham til at mærke på hendes runde mavse. Ude i Maxi
Zoo i Tilst har vi nemlig hver første mandag i måneden en dyrlæge fra Århus
Dyrehospital ude og give gratis råd og vejledning. Derfor snuppede jeg hende
lige med der ud, og han syntes at kunne mærke en baby derinde, men kunne
selvfølgelig ikke sige om der evt. gemte sig flere.
Så nu kan jeg ikke gøre mere for at få stillet min nysgerrighed, nej jeg må
bare vente på at der sker noget. Uha alt er en stor ventetid!!!

28/5-10
Chilli (JyskChinchillas Chilli) har taget 100 gram på i forhold til hendes
normal vægt, og jeg er derfor meget spændt på hvornår der sker noget. Jeg regner
med at hun har termin engang i juni, men da jeg ikke ved hvornår hun er blevet
parret, så kan det også være at der først sker noget i juli. Men jeg holder godt
øje med hendes vægt, og kan næsten ikke vente :-).

26/5-10
I dag ankom en ny tot til farmen. Hun hedder Supreme Chins Laha (daglig
tale Laha) og er en smuk All Black Ebony pige. Hun er mor til min Chanel, og
mormor til min Karla. Jeg havde hende med på udstilling for Pia i Februar måned,
og der vandt hun sin klasse og fik sit første Cert. Nu bor hun hos mig, og jeg
har planer om at skal have udstillet hende, Jack , Cassiopeia og Chanel når der kommer endnu
en udstilling her i DK, måske det bliver til Oktober.
Tilbage |